Salat med laks og radiser

Salat med laks og radise
Salat med laks og radiser

Disse salatbåde med laks og syltede radiser er lækre som en appetizer eller som en lille forret. Er også rigtig gode at lave som del af en buffet.

Du kan også vælge at snitte salaten og så lave det som en salat i et fad. Jeg laver gerne disse når jeg skal have gæster, da det er nemt at forberede i forvejen, og så bare anrette når det skal bruges.

Jeg kunne ikke lige finde nogle ad de røde radiser, så de blev udeladt i denne omgang.

Salat med laks og radiser 4 personer:

  • 2 laksestykker uden skind
  • 1 kvart kinaradisse (hvis du har fundet en af de store)
  • 1 gulerod
  • 5 radiser
  • 300 ml vand
  • 2 spsk. lys eddike
  • 1 ½ tsk. salt
  • 1-2 romainesalat eller hjertesalat
  • 2 spsk.Teriyaki sovs
  • Persille

Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.

I et lille fad lægger du laksestykkerne, og smører dem ind i teriyaki sovsen.

Bag i 15-20 minutter. Halvvejs tager du noget af den væde der ligger i bunden af fadet og hælder hen over laksestykkerne.

Del laksen i mindre stykker med en gaffel. Bland det rundt med det saft der ligger i fadet. Lad laksen køle af.

Skræl kinaradisse og gulerod.

Skær alle radiser og gulerod ud i super tynde skiver, gerne på et mandolinjern.

I en lille kasserolle koger du vand, eddike og salt op. Hæld det over grøntsagerne og sæt låg på skålen.

Sæt skålen i køleskabet i minimum 15 minutter, gerne længere.

Del salaten så du har 8 fine salatbåde.

Laksen fordeler du ud på de 8 salatblade. Derefter komme du de syltede radiser og gulerødder ovenpå laksen.

Pynt med persille og server.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *