Trefarvet Cheesecake

IMG_20130412_141428

Da vi skulle have en flok gæster til spisning, ville jeg prøve en ny opskrift jeg havde fundet på nettet. Den er fra en amerikansk side, derfor er det lidt sjove mål, da de jo arbejder med cups og ounces. Jeg prøvede lige kagen af en gang før, da jeg gerne ville være sikker på udfaldet. Da lavede jeg den i en stor springform. Da det blev godt, valgte jeg at lave den i 8 små springforme, så jeg kunne portionsanrette. Jeg valgte at pynte med farvet flødeskum første gang, og chokoladelogoer da jeg lavede de små. Chokoladen til pynten var farvet candy Melt fra Wilton. Anden gang kom jeg også lidt pink frugtfarvepasta i jordbærcremen, så farven blev mere tydelig.

Trefarvet cheesecake:

  • 118 ml kogende vand
  • 1 1/2 spsk gelantinepulver
  • 67 g sukker
  • 300 ml fløde
  • 230 g flødeost naturel
  • 1/4 tsk salt
  • 46 g mørk chokolade
  • 46 g hvid chokolade
  • 60 g jordbærpuré (jeg blender jordbær med sukker til det er en puré)
  • 300 g oreo småkager
  • evt. lidt smør

Tryk knuste Oreos til bunden af en springform. Jeg brugte en foodprocessor og tilføjede et par klatter smør, da jeg ikke synes det samlede sig nok.
Bland gelatine og sukker i en skål, tilsæt kogende vand og rør indtil gelatinen er helt opløst, cirka 5 minutter.
Pisk fløde til bløde toppe. Tilføj flødeost og salt, pisk på medium hastighed indtil blandingen er glat, ca 3 minutter.
Tilføj en stor klat flødeostcreme til gelatinen og fold det i til det er blandet. Tilføj det resterende flødeostcreme til blandingen og fold det langsomt i indtil det er godt indarbejdet.
Fordel cremen i tre skåle. Tilføj smeltet og afkølet chokolade til én skål og fold det i til det er blandet. Gentag med hvid chokolade og jordbær puré. (kom evt lidt frugtfarve i joedbærpureen, så den pink farve bliver kraftiger)
Fyld en sprøjtepose udstyret med en rund # 10 tip til chokolade, hvid chokolade og jordbær blanding. Kom chokoladecremen i først, oven på oreobunden. efterfulgt af jordbær og derefter hvid chokolade.
Opbevares i køleskab i mindst 2 timer før servering. Fjern fra springform eller miniforme og pynt med flødeskum og jordbær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *