Pecan pie ostekage

Pecan pie ostekage

Pecan pie ostekagen

Jeg er helt oppe og flyve over denne opskrift. Den er fyldt med smag og gode teksturer. Jeg må sige at fyldet er som at få en mundfuld af himlen. Karamel, nødder og så med lidt bid fra whiskyen.

Det er en rigtig god kombination. Jeg har reduceret sukkeret pænt meget i forhold til den originale opskrift og det er fordi amerikanske opskrifter tit er alt for søde til os danskere.

Jeg er sikker på du kan bruge de nødder du er mest glade for i denne opskrift, men pecannødderne giver denne opskrift en virkelig lækker smag. De minder lidt om valnødder, men med mindre bitterhed.

Det gode ved denne ostekage er at den er bedst hvis den bliver lavet dagen før, hvilket giver masser af tid til at hygge med gæsterne når de er der, i stedet for at bruge al tiden ude i køkkenet.

Dette er en noget voksen kage og den er så fyldt med smag at man kun skal have et lille stykke. Men sikke et lækkert stykke. En rigtig god dessert her til de kolde vinterdage.

Pecan pie ostekage 12 personer:

  • 170 gr. digestive kiks, knust
  • 75 gr. smeltet smør
  • 400 gr. flødeost natural
  • 100 gr. sukker
  • 60 ml mælk
  • 115 gr. creme fraiche
  • 2 spsk mel
  • 3 spsk whiskey, delt
  • 2 æg
  • 150 gr. brun farin
  • 30 gr. maizena
  • ½ tsk salt
  • 4 æggeblommer
  • 100 gr. mørk sirup
  • 120 ml fløde, lun
  • 50 gr. smør, koldt
  • 250 gr. ristede pecannødder, hakkede
  • Hele pecannødder til pynt

Forvarm ovnen til 170 grader.

I en skål blandes de knuste digestive kiks med den smeltede smør.
Kom kiksene i en springform, hvor de presses ned i bunden og halvvejs op af kanten. Stilles på køl.

I en stor skål piskes flødeost, sukker og mælken sammen, indtil massen er cremet og luftig.
Tilsæt creme fraiche, mel, 2 spsk whiskey og de 2 æg, og pisk ved lav hastighed indtil ostemassen er blød og cremet.

Hæld ostemassen ned over kiksebunden og bag i ovnen i ca 1 time, eller til ostemassen ikke blævre mere.
Mens ostekagen bages, tilberedes fyldet.

I en skål blandes den brune farin, maizena og salt. Kommes i en mellemstørrelses gryde og sættes over ved lav varme.
Kom æggeblommer, mørk sirup og den lune fløde i og pisk med et piskeris indtil massen er cremet.

Lad fyldet småsimre indtil den er tyknet ligesom en creme, ca 5-10 minutter. Fjern gryden fra varmen.
Rør den kolde smør i og den sidste spsk whiskey, og pisk indtil det hele er blandet sammen til en sammenhængende masse.

Fyldet skulle gerne have stuetemperatur på dette tidspunkt. Vend de ristede hakkede pecannødder i blandingen.
Hæld karamel/nøddefyldet over ostekagen i et jævn lag.

Hvis du har lyst pynt med flere hakkede pekannødder og også gerne hele nødder.

Sæt ostekagen tilbage på køl og lad den stå (gerne til næste dag) indtil karamel/nøddefyldet har sat sig helt.

Server den kold eller ved stuetemperatur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *