Cambodiansk græskardessert

Græskardessert
Græskardessert

Denne dessert er let at lave og smager forbløffende godt.

Vi er normalt ikke så gode til at bruge græskar, men er dog begyndt at få det ind i vores salte køkken. Græskar med dets naturlige sødme er også rigtig godt at bruge i desserter. Denne er ikke en tung dessert og lækker at slutte et måltid af med.

Prøv den næste gang der er græskar på tilbud i supermarkedet eller hos grønthandleren.

Bagt græskar med æggecreme 2-4 personer:

  • 1 lille græskar (evt. Muscat græskar)
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 200 ml. kokosmælk
  • 200 gram palmesukker
  • ½ tsk. salt

Skær i en cirkel toppen af græskarret. Stik kniven lidt skrå ned, når du skærer, så toppen kommer af som en kegle.

Brug en ske til at rengøre græskarret indeni. Fjerne kerne og tråde.

I en skål piskes æg, æggeblommer, kokosmælk og salt sammen.

Hæld æggeblandingen inden i græskarret. Fyld ikke helt op til kanten, lad 1-2 cm være, da æggemassen vil hæve sig når den bliver bagt.

Sæt græskarret på en bradepande og bag det i 30 minutter ved 130 grader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *