Da jeg var barn og på besøg hos min farmor i Sønderjylland, var hendes mad og kager noget af det bedste jeg vidste. Blev dog noget skuffet første gang farmor sagde vi skulle have kage (sagt med sønderjysk dialekt) og det viste sig at være franskbrød.
Dog var jeg aldrig skuffet når hun satte disse hjemmelavede fedtkager på bordet, hvad de især kom her til jul, så tænkte denne jul skulle jeg selv prøve at lave dem og mindes min sønderjyske familie.
Selvom at disse kager laves på svinefedt, så er det ikke noget der kan smages.
Smør var en dyr vare førhen, så derfor brugte man fedt til bagning og på brødet.
Søderjyske fedtkager:
- 250 gr. svinefedt
- 250 gr sukker
- 500 gr mel
- 1 æg
- ½ tsk hjoretaksalt
- vanilje
- 2 spsk kakaopulver
Sørg for at tage svinefedtet ud aftenen før, da det skal være blødt.
Kom det i en skål sammen med alle de andre ingredienser, på nær kakaoen.
Ælt det hele godt sammen. Varmen fra dine hænder skal nok få dejen til at samle sig fint.
Del dejen i to og ælt kakaopulver i den ene del.
Stil dejenene koldt 1 time. Rul ud i stænger og skær ud på størrelse med en valnød.
Rul dem til kugler og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Tryk en gaffel ned i kagerne og bag ved 170 grader varmluft i 15 minutter.
Køl helt af før de kommes i en lufttæt beholder.
december 19, 2020 at 11:34
Super gode
januar 6, 2021 at 16:49
Tusind tak. Var min favorit småkage når jeg besøgte min farmor og farfar.