Laks med adobo sauce

Laks med adobo sauce

Jeg havde besøg af en rigtig god ven fra London, og han er ret glad for spicy mad, så da jeg fandt denne opskrift på nettet skulle det prøves. Jeg tog mig nogle friheder da denne adobo sauce ikke lige kan købes i den nærmeste super, så lavede min egen. Så hvis der er nogen derude der siger at denne adobo sauce ikke er helt korrekt, så skriv gerne opskriften i kommentarfeltet, så skal den også prøves, eller hvis I skulle vide hvor man kan købe den i Danmark. Under alle omstændigheder så blev denne laks helt fantastisk og dejlig spicy. Jeg serverede den med avocado salsa og nye danske kartofler.

Laks med adobo sauce ca. 4 personer:

Sauce:

  • 12 stk røde mellemstærke chilier
  • lidt vand
  • 3 fed hvidløg
  • 1 ½ tsk æbleeddike
  • 3/4 tsk salt
  • 3/4 tsk sukker
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 spsk olie
  • saften og skallen (revet) af en lime
  • salt og peber

Fisk:

  • 1 lakseside

Fjern stilk og kerner fra chillierne og steg dem på en pande eller grill til de har skiftet
farve. Kom dem i en blender sammen med alle de andre ingredienser, og blend til det er fint sauce.

Kom laksen i et ildfastfad eller lav et fad af staniol, (hvis den skal på grillen)
Kom saucen hen over laksen og bag eller grill i 15-20 minutter ved 200 grader.

Pynt med lidt limeskal og server med advocado salsa.

Avocado Salsa

Avocado Salsa

Avocado er en af mine favorit frugter, selvom man jo mere ser det en grønsag, så er det en frugt. Denne avocado salsa er helt fantastisk, især hvis du får noget mad der er godt krydret. Hvor Salsa tit giver styrke til retterne, så er denne salsa ret kølende. Men den smager også godt sammen med nogle tortilla chips.

Avocado salsa:

  • 2-3 store avocadoer i tern
  • ca 2 spsk limesaft (1 lime)
  • 1 chili, hakket
  • 1 stor moden tomat, hakket
  • 1/4 rødløg, hakket
  • 2 spsk frisk koriander, hakket
  • salt

Bland det hele sammen og nyd.

Citron muffins med blå birkes

Citron muffins med blå birkes

Inden jeg blev rigtig glad for at lave cupcakes, var det altid muffins der blev bagt. Forleden dag fik jeg lyst til at bage en omgang citron muffins med blå birkes. Dette er en fantastisk lille kage, og der er ikke noget bedre en at sætte tænderne i en luftig, lækker og lun muffin, og disse helt klart en af mine farvoritter. De lidt sjove mål skyldes at opskriften er oversat fra engelsk.

Citron muffins med blå birkes 12 stk:

  • 113 gram blødt smør
  • 134 gram sukker
  • 2 store æg, delt i blommer og hvider
  • 171 gram mel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 2 spsk blå birkes
  • 1-2 revet skal af citron
  • 1/4 tsk salt
  • 118 ml kærnemælk eller yoghurt
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk vanilje

Forvarm ovnen til 175 grader. Kom papirforme i en muffinsform.
I en stor skål, pisk smør og sukker let og luftigt.
Kom æggeblommerne i en ad gangen, pisk mellem hver blomme.
I en anden skål bland alle de tørre ingredienser, blå birkes og revet citronskal.
Kom skiftevis de tørre ingredienser og kærnemælk/yoghurt i smørblandingen og rør det forsigtigt rundt til det lige er blandet. (jeg bruger en grydeske på dette tidspunkt)
Tilsæt citronsaft og vanilje. Rør det forsigtigt i.
Det må endelig ikke blandes for meget, da de så ikke vil hæve så meget og blive luftige.
Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i, det skal kun lige blandes.
Kom dejen i formene og fyld dem 3/4 dele op. Bag i 20-25 minutter eller til en tandstikker kommer ren op, når du stikker den ned i midten.
Lad dem køle af i ca 5 minutter, inden du tager dem ud af formen for at køle helt af.

Hvis man har lyst kan man drysse lidt sukker over muffinsene inden bagning for at give dem lidt ekstra sødme.

Citron cheesecake med Lemon curd fyld

Citron cheesecake med Lemon curd fyld

Jeg er vild med citroner og da jeg så denne opskrift på youtube skulle der prøves noget lignende hjemme i mit eget køkken. Da jeg har nogle super søde kollegaer der er vilde med citron lige som mig, viste jeg også hvem der skulle have lov at være forsøgskaniner. Fik fine tilbagemeldelser så kan sige med sikkerhed det er en kage der skal laves igen.

Pynten er orangechokoladespåner, men pynt med hvad du lige synes passer og ser pænt ud. Denne kage svarer ca til 8-10 personer.

Citron cheesecake med Lemon curd fuld:

Bund:
2/3 dele af en pakke Digestive kiks, knust
125 g smør, smeltet

Fyld:
1 glas lemon curd eller hjemmelavet lemon curd

Cheesecakemasse:
2 spsk gelantinepulver gelatine
118 ml citronsaft
600 g flødeost ved stuetemperatur
2,5 dl piskefløde, pisket
100 g flormelis
2 tsk revet citronskal

Gelé:
2 dl færdigblandet lemonade
3 blade husblas
gul frugtfarve (jeg brugte en pasta)

Bund:
Kombiner Digistive krummer med det smeltede smør.
Rør rundt indtil godt blandet og tryk ned i bunden af en springform. (jeg brugte en plast strimmel til kanten af springformen)
Sæt bunden på køl til ostemassen er klar til at komme ovenpå.

Cheesecakemasse:
Kom citronsaften i en lille skål og drys gelantinepulver oven på. Lad det stå i 1 minut,
og varm det derefter i mikrobølgeovnen i 1 minut eller mere, indtil gelatinen er opløst.
(rør i det for at se om det er helt opløst.) Lad det køle af.

Pisk flødeost og flormelis sammen indtil glat og tilføj derefter gradvist gelatine blandingen indtil fuldstændig blandet.
Pisk fløde til let skum og fold det i blandingen sammen med reven citronskal.

Kom omkring 2/3 del af osteblandingen i formen oven på kiksebunden. Kom det op af kanterne, så der dannes en hulning i midten.

Kom lemon curd i hullet og sørg for det ikke kommer ud til springformens kant, men at det er ostemassen der er yderst.

Top med resten af osteblandingen, som lægges på forsigtigt så det dækker lemon curd fyldet.
Lemon curd fyldet skal være helt skjult af osteblandingen.

Tildæk med madfilm og stil på køl i minimum 2 timer.

Gelé:
Kom husblassen i koldt vand i ca. 10 minutter. Kom lemonade i en lille gryde som du varmer op. Tag af blusset. Knug vandet fra husblassen og kom det i den varme lemonade.
Rør rundt indtil husblassen er opløst. Tilsæt gul frugtfarve efter ønske. Lad det køle af. (Det må ikke være for varmt når det skal hældes på ostekagen, da den ellers vil smelte.)
Når det er koldt nok, hældes det over ostekagen og stilles igen på køl til det er stivnet.

Kagen opbevares på køl indtil den skal serveres.

Kan med fordel laves dagen før. Pynt kagen før servering.