Laks med adobo sauce

Laks med adobo sauce

Jeg havde besøg af en rigtig god ven fra London, og han er ret glad for spicy mad, så da jeg fandt denne opskrift på nettet skulle det prøves. Jeg tog mig nogle friheder da denne adobo sauce ikke lige kan købes i den nærmeste super, så lavede min egen. Så hvis der er nogen derude der siger at denne adobo sauce ikke er helt korrekt, så skriv gerne opskriften i kommentarfeltet, så skal den også prøves, eller hvis I skulle vide hvor man kan købe den i Danmark. Under alle omstændigheder så blev denne laks helt fantastisk og dejlig spicy. Jeg serverede den med avocado salsa og nye danske kartofler.

Laks med adobo sauce ca. 4 personer:

Sauce:

  • 12 stk røde mellemstærke chilier
  • lidt vand
  • 3 fed hvidløg
  • 1 ½ tsk æbleeddike
  • 3/4 tsk salt
  • 3/4 tsk sukker
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 spsk olie
  • saften og skallen (revet) af en lime
  • salt og peber

Fisk:

  • 1 lakseside

Fjern stilk og kerner fra chillierne og steg dem på en pande eller grill til de har skiftet
farve. Kom dem i en blender sammen med alle de andre ingredienser, og blend til det er fint sauce.

Kom laksen i et ildfastfad eller lav et fad af staniol, (hvis den skal på grillen)
Kom saucen hen over laksen og bag eller grill i 15-20 minutter ved 200 grader.

Pynt med lidt limeskal og server med advocado salsa.

One comment

  1. Thank you for post 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *