Ramsløgssalt

Ramsløgssalt
Ramsløgssalt

Jeg besøgte en veninde der spurgte om jeg ikke ville med ud at sanke ramsløg, nu skovene bugner af det.

Vi tog vores cykler og tog ud i det skønne forårsvejr og fik plukket en del ramsløg.

Så nu er jeg i gang med at få brugt de skønne smagfulde blade. Jeg startede med at lave denne ramsløgssalt. Derefter skal der laves en ramsløgspesto, der nok skal komme en opskrift på og en omgang ramsløgssmør, hvilket jeg også nok skal give en opskrift på.

Det er så dejligt når man kan sanke sig til en masse skønne hjemmelavede produkter.

Prøv selv, mens ramsløgene stadig står i skovene.

Ramsløgssalt 2 dl.:

  1. 2 dl. groft salt
  2. 40 g ramsløgsblade

Skyl bladene og dup dem tørre i et viskestykke.

Blend ramsløgsbladene og saltet i en blender eller minihakker til det er blendet godt sammen.

Spred det ud på en bageplade med bagepapir og stil det i ovnen ved 40 – 50 grader alm. ovn, indtil det er tørret. Det tager 3-4 timer.

Rør gerne i det et par gange, for at sikre sig der ikke er våde klumper i saltet.

Ramsløgssaltet kan holde rigtig længe, men kan over tid miste lidt af ramsløgssmagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *