Marokkansk quinoasalat

Marokkansk quinoasalat

Denne salat med quinoa er god lun sammen med f.eks. kylling. Men det er også en salat der kan laves og så spises kold. Kom den i mindre beholdere og tag den med på arbejde, som en dejlig frokost. Holder sig nemt nogle dage i køleskabet.

Det gode ved denne ret er at det hele laves i én gryde, så du ikke skal have en masse redskaber frem.

Marokkansk quinoasalat 4 personer:

🍴 Opskrift

  • ½ spsk. kokosolie eller vegetabilsk olie
  • 1 løg, skåret i tern
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • ½ tsk spidskommen
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk salt plus mere efter smag
  • friskkværnet sort peber
  • 180 g quinoa
  • 500 ml bouillon (eller vand)
  • 1 dåse kikærter, skyllet og drænet
  • 100 g tørrede tranebær
  • 1 stor håndfuld finthakket persille
  • ristede mandler i skiver, til pynt

Tilsæt olie i en stor gryde og sæt den over medium varme. Når olien er varm, tilsættes løg og steg indtil løget er gennemsigtigt, cirka 3-5 minutter. Rør derefter følgende krydderier i, gurkemeje, spidskommen, kanel og salt og peber. Lad det stege med i 30 sekunder mere.

Tilsæt derefter bouillon (eller vand) og quinoa. Bring blandingen i kog, kom låg på, reducer varmen til lav og lad det simre i 15 minutter. Efter 15 minutter, fjernes gryden fra varmen og rør så rundt i quinoaen med en gaffel. Det er for at gøre quinoaen luftig.

Rør kikærter, tranebær og persille i quinoaen og bland, indtil det hele er godt blandet. Smag til. Lad det stå og trække i et par minutter.

Pynt med ristede mandler og ekstra persille.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *