Chili con carne

chiliconcarne

Simremad er noget af det bedste jeg ved. Minimal tilberedning og så skal det bare have tid til at simre, til det er klart til at blive spist. Denne chili con carne er sprængtfuldt med smag. Jeg vil nok vove at påstå, når du først har prøvet at lave chili con carne sådan her, har du ikke lyst til at gå tilbage til den med hakket kød. Denne er lavet på 2 stk osso buko bøffer, som nemt kan fås på tilbud eller til billige penge. Jeg lavede retten i en højkantet sauterpande, der kunne gå i ovnen.

Chili con carne 4 personer:

  • 2 osso buco bøffer
  • 2 kartoner passata
  • 1 stort løg hakket
  • 4 fed hvidløg hakket
  • 2 friske chilier, hakkede (evt. mere)
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stærk røget paprika
  • 1 tsk stødt kanel
  • salt/peber.
  • 2 dåser bønner (hvad man nu bedst kan lide)
  • olie
  • frisk hakket koriander

Krydr osso bukoen med salt og peber og brun dem af i en gryde i lidt olie.
Tag dem op og tilsæt evt. mere olie.
Svits løg, hvidløg og chilier i olien til de er klare.
Kom de to kartoner passata i og smag til med alle krydderierne.
Læg de to osso buco bøffer tilbage i gryden, ned i sovsen. Dæk gryden med staniol og sæt gryden i ovnen ved 150 grader i ca. 4 timer.
Tag gryden ud af ovnen og fjern benene fra kødet. Sørg for den smule marv der er tilbage, kommer med i sovsen. Giver en super smag til retten.
Brug et par gafler til at trække kødet fra hinanden. Rør rundt i sovsen så kødet bliver fordelt.
På en varm pande med olie, kommes de afdryppede bønner. Steg dem til de får en stegeskorpe og “popper”. Tilsæt dem sovsen og rør rundt. Kom friskhakket koriander i og rør rundt.
Server med ris og en klat creme fraiche til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *