
Jeg er ret glad for kanin. Jeg ved godt det ikke er noget de fleste spiser, men det smager virkelig godt.
Jeg har en veninde der har boet 20 år i Paris, og en af hendes bedste franske veninder, var fantastisk i et køkken. Denne opskrift er en min veninde fik for mange år side. Efter hun er mere i Spanien, hvor det er nemmere at købe kanin, har vi lavet denne ret igen.
Vil bare sige at med denne opskrift, kan I sagtens springe ud i at lave kanin. Den smager så godt. Selv min mand, der ikke er til sennep, var vild med retten.
Solanges kanin i sennepssauce /lapin a la moutarde 4 personer:
- 1 kanin på 1,5 kilo, i stykker
- 6 spsk. dijonsennep
- 1spsk. grov sennep
- 1-2 løg hakket
- 3 spsk. olie
- 2 spsk. hakket persille
- 250 g champignon i skiver
- salt og peber
- vand
- 200 ml fløde
- maizena
Vend kaninen i 2 spsk. sennep og sammen med salt og peber, i en stor skål, og bland det godt, så det er godt med sennep på stykkerne.
Steg kaninen af i noget af olien, så den bliver brunet på alle sider. Tag kaninstykkerne op, og kom resten af olien i gryden. Steg derefter løg og champignon indtil de er bliver let gyldne. Kom kaninen tilbage i gryden.
I en skål blander du resten af senneppen med lidt vand. Hæld det over kaninen i gryden og tilsæt persille og mere vand, så det næsten dækker kaninen. Lad det simre i 30- 40 min.
Tag kaninen op og kom fløden i gryden. Lad det koge op og jævn derefter med maizena. Smag til med salt og peber og evt. mere sennep. Når saucen har fået den rette tykkelse, kommes kaninen tilbage i saucen.
Server det sammen med ovnbagte kartofler og en salat.