Pastaret med salsiccia og peberfrugt

Pastaret med salsiccia og peberfrugt
Pastaret med salsiccia og peberfrugt

Jeg har altid en masse salsiccia pølser i fryseren. Køber dem gerne, hvis de bliver sat ned ved madspild. De er så fyldt med smag og kan bruges i mange retter. Så er det nemt at tage op fra fryseren, når der skal laves en nem ret med dem.

De er så gode i pastaretter og denne er ingen undtagelse.

Pastaret med salsiccia og peberfrugt 4 personer:

  • 225 g ukogte pasta
  • 450 g italiensk pølse, salsiccia (kødet uden skind)
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1/2 mellemstort hakket løg
  • 1 mellemstor rød peberfrugt, i tern
  • 1 mellemstor gul peberfrugt, i tern
  • 1 spsk. smør
  • 2-3 fed hvidløg, hakket
  • 1 tsk mel
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1/2 tsk Dijonsennep
  • 5 håndfulde frisk babyspinat
  • salt og peber efter smag
  • parmesanost, hvis det ønskes

Sæt en stor gryde med saltet vand i kog, og kog pastaen al dente efter anvisningen på pakken.

Gem noget af kogevandet.

I mellemtiden brunes pølsekødet i en stegepande ved middelhøj varme, og du deler det undervejs (ca. 8-10 minutter). Når det er gennemstegt, lægges det over på en tallerken beklædt med køkkenrulle.

Brug det olie der er i panden, til at stege løg og peberfrugterne. Steg, indtil løget er let brunet, og peberfrugterne er blevet bløde (ca. 7-8 minutter).

Skru ned for varmen til middel. Tilsæt smør og hvidløg til stegepanden, og når smørret er smeltet, drysses mel over og steges i ca. et minut under omrøring.

Rør fløde og dijonsennep i (sørg for, at der ikke er klumper fra melet). Saucen skal tykne ret hurtigt, så lad den ikke koge i mere end et minut eller deromkring, før du går videre til næste trin. Smag til.

Tilsæt den stegte pølse og spinat til stegepanden og rør/vend rundt.

Hæld lidt af kogevandet i saucen, og vend derefter pastaen i. Vend, indtil pastaen er dækket af saucen.

Server straks med salt og peber efter behov og lidt friskrevet parmesanost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *