Jordbærmarmelade med et strejf af rose/orange
Da hjemmelavet marmelader altid er et hit som værtindegave, laver jeg tit forskellige slags. Denne gang holdt jeg mig til en klassiker med et twist.
Jordbærmarmelade med et strejf af rose/orange:
🍴 Opskrift
- 1 kilo jordbær (friske/optøede)
- 1 kilo syltesukker
- Skal fra 1 appelsin (pas på du ikke får det hvide med)
- 1 spsk rosenvand
- lidt atamon til at skylle glas med
Kom Jordbær og syltesukker i en gryde. Varm det op. Skær skallen fra appelsinen i store stykker. Kom appelsinskal i marmeladen og lad det koge 5 min.
Skum marmeladen fri for urenheder. Tag det af varmen. Fjern appelsinskallen. Blend marmeladen lidt med en stavblender, så det bliver mere cremet. Rør rosenvandet i. Kom det i skoldet glas vendt med lidt atamon. Lad det køle af og giv det som gave eller nyd det selv.

