Dette er en opskrift jeg har lavet for rigtig længe siden. Jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at få lagt den op på bloggen.
Nu skal det være, for det er en rigtig fin kage der vækker begejstring og hvem kan ikke lide nutella.
Denne kage ville også kunne laves som en stor kanelstjerne, så er det bare at lave det samme fyld som i kanelsnegle og så smørre det på i stedet for.
Nutellastjerne:
- 1/2 kg. mel
- 100 gr. smør
- 50 gr. gær
- 2 dl. mælk
- 1 tsk. salt
- 50 gr. melis
- 1 æg
- 1 brev kardemomme (5 tsk)
- 1 glas nutella
- kaffe eller æg til strygelse
Anbring alle ingridienserne i fadet, undtagen mælk, gær og smør.
Smelt smørret, kom mælken i og opløs gæren i væsken.
Kom væsken i dejen og det æltes grundigt. Stilles et lunt sted til hævning i 30 min.
Æltes igennem. Deles i 4 lige store stykker, rul hver til en kugle som igen rulles ud til den er få millimeter tyk og har en diameter på omkring 25 cm.
Kom den første cirkel på et stykke bagepapir.
Fordel et lag af nutellaen, efterladende 1 cm langs med kanten. Kom den næste cirkel forsigtigt oven på og forsegl kanterne godt.
Smør nutella på, efter hver dejlag, dog ikke det sidste.
Find et glas, en udstikker eller andet med en diameter på 5 cm. Brug denne til at markere centrum på din dej.
Skær nu fra yderkant indtil dit glas, sådan at dejen deles i 4 lige store kvarte.
Del nu hver kvart igen i to lige store dele. Så du har 8 dele.
Del så igen hver del i to, sådan at du har 16 dele.
Du har nu 16 vinger der skal snoes 2 gange.
Tag fat i to vinger eller lagkagestykke formede dele. Det skal være to lige ved siden af hinanden.
Du har nu fat i to vinger ved siden af hinanden med hver sin hånd.
Det i din venstre hånd skal snoes to gange til venstre og det i din højre hånd skal snoes 2 gange til højre.
Snoningen skal ske inderst på vingen sådan at der efter snogningen er et stykke tilbage af vingen yderst som kan ligges ned og danne ydersiden af den oprindelige cirkel ud imod din runde forms yderkant.
De to netop snoede vinger skal klemmes imod hinanden.
Dette gøres nu med alle 8 vingepar. Du ender så ud med en kage der har et stjerne mønster af nutella skiftevis med dej.
Pensles med kold kaffe, eller æg. Sættes i en forvarmet ovn ved 200C på miderste rille i 15-20 min.