Hvid chokolademousse

chokomousse1

Uha, jeg er vild med desserter. Og da jeg har en stor pose Callebaut hvide chokoladeknapper stående i skabet, tænkte jeg jeg ville lave en hvid chokolademousse. Valgte en opskrift med fløde og creme fraiche i stedet for æg. Den er virkelig nem og grundet creme fraichen heller ikke for tung. Lakrids er jo totalt IN lige nu, så derfor et klart valg til moussen, sammen med hindbærrene.

Opskriften har jeg fundet på Miras madblog, en rigtig flot blog med skønne opskrifter. I kan se den originale opskrift her.

Hvid chokolademousse med lakrids og hindbær til 6 små eller 4 store portioner:

  • 175 g. hvid chokolade af god kvalitet, f.eks. Callebaut
  • 2½ dl. piskefløde
  • 1 vaniljestang
  • 2 dl. creme fraiche 38%
  • 1 bakke friske hindbær (frosne kan også bruges)
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk vand
  • evt. nogle af vaniljekornene fra stangen der kommes i fløden.
  • Lakridssirup, Sød
  • Lakridsgranulat og friske hindbær til pynt

Kom hindbær i en lille kasserolle med en vand, sukker og vanilje.
Kog det op til det bliver som marmelade. Stil til side og lad det køle af.
Bræk chokoladen i små stykker og kom dem i en skål der tåler varme. Kom halvdelen af fløden i en gryde sammen med kernerne fra vaniljestangen og stangen og varm det op til kogepunktet, mens du pisker i det jævnligt.

Tag vaniljestangen op og hæld den varme fløde over chokoladen. Lad det stå 1 minut og pisk derefter chokoladen ud i fløden til det er glat.

Fold creme fraichen i den næsten helt afkølede chokolademasse. Pisk fløden stiv og fold den så forsigtigt i moussen. I 4-6 glas kommer du lakridssiruppen i bunden, derefter kommer du noget af moussen og lidt af hindbærkompotten. Kome mere mousse og derefter kompot. Slut af med et lag mousse.
Lad moussen køle og stivne i køleskabet – mindst 8 timer, så du kan evt. lave dem dagen før.

Ved servering pynter du med friske hindbær og lakridsgranulat.

One comment

  1. Helene Juul Jensen

    Den ser lækker ud.

    Jeg kommer til at tænke på Kims “Lundin dessert ”

    God weekend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *