Har jo set en masse youtube videoer med hvordan de laver alt muligt bagværk. Et brød som er blevet en stor succes er nutella stjernen. Den har jeg også prøvet kræfter med, opskrift skal nok komme. Men jeg kan godt lide ideen med et brød der ser så flot ud som disse gør, men med andet fyld end nutella, så lavede mit eget med pesto. Dette blev et dejlig fyldigt og smagfuldt madbrød. Fuldkornshvedemelet gjorde at brødet fik noget mere tekstur. I kan se på dette link
hvordan brødet formes. Dette er en tilfældig youtubevideo jeg har valgt til at vise hvordan det gøres. Snogningen starter 5.45 inde i videoen.
Pesto Stjernebrød:
Dejen:
- 500 g Fuldkornshvedemel
- 2 æg
- 30 g sukker
- 1,8 dl mælk
- 60 g smør smeltet
- 1 pakke gær (50g)
- 1 tsk salt
Fyldet:
- Pesto
- revet parmesanost
Bland mel med sukker og salt. Kom dine æg i blandingen, et af gangen og ælt godt imellem. Det smeltede smør tilsættes mælken. Gæren opløses her i.Tilsæt mælkeblandingen til de tørre ingredienser.
Ælt med hænderne til en blød og elastisk dej. Dæk skålen med plastfolie og lad dejen hæve et lunt sted, indtil den er dobbelt så stor.
Del dejen i 4 lige store stykker, rul hver til en kugle som igen rulles ud til den er få millimeter tyk og har en diameter på omkring 25 cm. Kom den første cirkel i en rund form på ca. 28 cm. med papir i. Fordel et lag af pesto, efterladende 1 cm langs med kanten. Kom den næste cirkel forsigtigt oven på og forsegl kanterne godt. På det næste lag kommes revet parmesanost. Kom et lag dej mere på og kom et lag pesto på. Slut af med det sidste lag dej.
Find et glas, en udstikker eller andet med en diameter på 5 cm. Brug denne til at markere centrum på din dej.
Skær nu fra yderkant indtil dit glas, sådan at dejen deles i 4 lige store kvarte.
Del nu hver kvart igen i to lige store dele. Så du har 8 dele.
Del så igen hver del i to, sådan at du har 16 dele.
Du har nu 16 vinger der skal snoes 2 gange.
Tag fat i to vinger eller lagkagestykke formede dele. Det skal være to lige ved siden af hinanden.
Du har nu fat i to vinger ved siden af hinanden med hver sin hånd. Det i din venstre hånd skal snoes to gange til venstre og det i din højre hånd skal snoes 2 gange til højre. Snoningen skal ske inderst på vingen sådan at der efter snogningen er et stykke tilbage af vingen yderst som kan ligges ned og danne ydersiden af den oprindelige cirkel ud imod din runde forms yderkant. De to netop snoede vinger skal klemmes imod hinanden.
Dette gøres nu med alle 8 vingepar. Du ender så ud med en kage der har et stjerne mønster af pesto skiftevis med dej.
Bag pesto stjernen i 15-20 minutter ved 200 grader.
oktober 8, 2014 at 10:12
Wow, et flot brød ? ? det ville være flot når man får gæster.
marts 17, 2016 at 14:13
Hvad gør du gæren?
marts 18, 2016 at 06:23
Den opløser jeg i mælk/smør blandigen. Selvom man synes man har læst opskriften igennem, så kan jeg godt se man stadig kan glemme at skrive noget. Du kan godt glæde dig, det er et sjovt brød at lave.