Mosede grillede kartofler

maste-kartofler4

Som jeg har skrevet tidligere har jeg heldigvis masser af opskrifter liggende klar til at lægge op på bloggen. Må jo nok indrømme at det ikke er blevet til så meget madlavning efter vi drog fra Chiang Mai til Chiang Rai.

Her bor vi nemlig på hotel, så det eneste vi får brygget sammen er kaffe.

Kan dog klart anbefale at besøge Chiang Rai hvis man er på disse kanter. Hvis man er til templer er der masser at vælge imellem.
En af de mest kendte er Wat Rong Khun – det hvide tempel.

thewhitetemple

Kan kun sige at det er værd at se. Kan nok slet ikke forklare det, men man bliver helt overvældet over hvor smukt det er og hvor mange detaljer man kan gå og kigge på.

Men ellers er der bare rigtig mange templer rundt omkring i byen, og lige ved siden af skønne grøntmarkeder, så byen har masser at kigge på.

Tempel i Chiang Rai

Tempel i Chiang Rai

Og hvis du er til iskaffe, iste og smoothies kan du også få dækket din lyst, tror aldrig jeg har set så mange steder der sælger disse kolde drikke som i Chiang Rai. Og så er det billigt, ingen Starbucks priser her.

litchismoothie

kiwismoothie

Nå, nok om mine oplevelser her i Chiang Rai. Hvis I har lyst til at følge lidt med i hvad jeg oplever på min rejse, så tjek travelingdanes.com der skriver jeg om hvad min mand og jeg ser mens vi er ude og rejse.

En af de ting jeg fik lavet til vores gæster inden vi tog ud at rejse var disse skønne kartofler. Smager skønt og så kan man evt. undlade sovsen, hvis det skulle være et ønske.

Jeg er vild med tilbehør. Det kan være noget af det mest spændende når man får mad i byen eller derhjemme. Som regel er kødet mere eller mindre det samme, hvad der gør retterne mere forskellige er det tilbehør man servere til. Det er derfor jeg tit leder nettet igennem for forskelligt tilbehør. Jeg ved godt det er trygt med tilbehør der er prøvet af og som man ved er godt. Så jeg skal nok prøve en masse forskelligt af og så kan I bare gå igang med at lave det, næste gang I har lyst til et nyt tilbehør.

Mosede grillede kartofler 4 personer:

  • 1 kg kartofler
  • 3 spsk smeltet smør
  • 4 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk frisk hakket persille
  • Salt og sort peber efter smag
  • 2 spsk parmesanost

Forvarm ovnen til høj varme (eller grill).

Placer kartoflerne i en stor gryde med saltet vand. Bring det i kog. kog kartoflerne i 30-35 minutter. Eller til du kan stikke en kniv ned i dem uden modstand. Dræn godt.

Arranger kartoflerne på bagepapir på en bradepande og mos kartoflerne flade med en hulsi, bundet af et glas, eller hvad du nu lige har. Du skal ikke mase dem for hårdt, da de ellers ender med at blive helt mosede og de skal gerne holde faconen.

Bland smør, hvidløg og persille sammen. smør blandingen over hver kartoffel. Drys med salt og peber.

Bag kartoflerne ved høj varme (eller grill), indtil de er gyldne og sprøde (ca. 15 minutter). Tag kartoflerne ud fra ovnen, drys parmesanost over og sæt pladen tilbage i ovnen, bag indtil osten er smeltet.

Krydr evt. med lidt ekstra salt og persille, og server straks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *