
Jeg kan rigtig godt lide blomkål, men som sig selv, er der ikke så meget smag i blomkålen.
Lavet sammen med brunet smør og hasselnødder, får blomkålen en uimodståelig smag og er perfekt tilbehør til bøffen eller koteletten, ja faktisk er den god til lige det du vil servere den sammen med.
Prøv denne opskrift næste gang du får lyst til at komme blomkål på menuen.
Bagt blomkål med hasselnødder og brunet smør 4 personer:
- 2 stk. blomkål, lille (eller 1 stort blomkål)
- 100 g smør
- 4 spsk. olivenolie
- 100 g hasselnødder
- salt og friskkværnet peber
Tag en dyb pande, hvor de halve blomkål kan være i – gerne med lidt plads i siderne. Sæt den på højeste blus og tilsæt smør og olivenolie. Lad det bruse op til det er gyldent.
Kom dit blomkål i panden og steg i 2-3 min. til det er gyldent. Tilsæt hasselnødderne – hele og grofthakket.
Kom herefter blomkålen i et fad (medmindre din pande kan gå i ovnen – vil være at foretrække) og bag det i ovnen i 35-40 min ved 180° til blomkålen er mør, men stadig har lidt bid når du stikker i det med en gaffel. Tjek gerne op på det efter 20 minutter, da ovne arter sig forskelligt – det samme med størrelsen på blomkål.
Kommer du blomkålen ind med panden, skal skærefladen fortsat være nedad. Lægger du blomkålen over i et fad, skal skærefladen være opad.
Når blomkålen er færdig, tages det ud og anrettes på et fad. Pynt med hasselnødderne, og det brunede smør, der er i bunden af panden/ildfast fad. Krydr med salt og friskkværnet peber.