Regnbue kage

2014-05-23-15-41-31

Da det var tid til karneval i Aalborg endnu en gang, havde jeg lovet at tage kage med. Denne gang skulle det være en kage der rigtig fangede karnevallets ånd. Jeg fandt denne opskrift på en hjemmeside der hedder jordbærkagen. Dog har jeg taget mig nogle friheder med opskriften og især glasuren, da jeg ikke havde så meget tid. Mine kollegaer blev glade for kagen og der var masse af begejstrede kommentarer, da de opdagede de flotte farver inden i.

Regnbue kage ca. 10-12 personer:

  • 670 g mel
  • 4 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 350 g smør tempereret
  • 455 g sukker
  • 5 æggehvider
  • 2 tsk vanillesukker
  • 5 1/2 dl mælk
  • Farver: Rød, orange, gul, grøn, blå, og violet.

Glasuren mellem lagene:

Glasuren udenpå:

  • Wilton Whipped Icing Mix

Pynt:

  • Vaffelrør med vanille og chokolad
  • Farvede m&m’s

Forvarm ovnen til 175 grader. Beklæd en 23cm rund kageform med bagepapir (eller så mange 23 cm kageforme som du har, genbrug efter behov).

I en stor skål blandes mel, bagepulver, vaniljesukker og salt.

I en anden skål, eller i en røremaskine, piskes smør og sukker luftigt, og tilsæt ægghviderne lidt af gangen.

Tilsæt mælken lidt af gangen, skiftevis med mel blandingen.

Del dejen imellem seks skåle. Tilføj lidt af farverne i hver skål, rør indtil den ønskede farve er opnået.

Hver farve bages hver for sig, i den smurte bageform i ca 12 min.

Fjern bundene ud af ovnen og vend bundene på en bagerist og lad afkøle i 10 minutter.

Lav kagemoussen og Wilton Whipped Icing Mix som der står på pakkerne.

Lig den violette bund på et fad, og smør en god omgang med kagemousse på, så det strækker sig lige ud over kanten. Gentag processen med blå, grøn, gul og orange lag, men skift imellem kagemousse og whipped icing. Placer den sidste røde bund øverst, nederst side opad. Forsigtigt fjern eventuelle løse krummer.

Dæk top og sider med et lag af Wilton Whipped Icing Mix.

Kom vaffelrør rundt om kagen i skiftevis vanille og chokolade. Bind et fint bånd omkring for at holde på vaffelrørene. Kom de farvede m&m’s på toppen og server.

 

Hyldeblomstsaft, sommer på flaske

hyldeblomstsaft

Denne opskrift på hyldeblomstsaft er den bedste jeg kender. Fandt den i bladet, Spis bedre, og den er nem og en succes hver gang. Jeg ved ikke noget bedre ind at sidde med et koldt glas hyldeblomstsaft, både når solen skinner og på en kold vinterdag. Man behøver ikke have hyld i haven. Heldigvis vokser hylden rigtig mange offentlige steder, så man bare kan plukke. Når man først har saften kan den bruges til meget andet en at drikke, se evt. min opskrift på hyldeblomstsorbet.

Hyldeblomstsaft ca. 3 liter:

  • 30-40 blomsterklaser
  • 3 citroner
  • 60 g citronsyre
  • 2 liter vand
  • 1,7 kg sukker
  • evt. Atamon

Pluk udsprungne blomsterklaser. Ægte hyld har hvide, helt flade blomsterklaser.
Skyld blomsterne i koldt vand. Lad dem dryppe af.
Vask citronerne og skær dem i tynde skiver. Læg blomsterklaserne med citronskiver og citronsyre i en skål.
Kog vand og sukker til sukkert er opløst. Hæld det over blomster-citronblandingen og lad det afkøle. Dæk med film og stil i køleskabet 3-4 døgn.
Si saften gennem en sigte og lad dryppe af. Mål, hvor meget saft der er, og tilsæt Atamon efter mængdeanvisningen på flasken.
Hæld det derefter over på rene flasker.

Chocolate Cloud Cake

WP_20140607_14_12_26_Pro

En af mine yndlingskokke er Nigella Lawson, og jeg har en del af hendes kogebøger. Sidst vi havde gæster skulle denne kage endelig prøves, og jeg må sige den ikke skuffer. Jeg kom dog hverken cointreau eller appelsinskal i, da jeg ikke er så vild med appelsin og chokolade sammen. Men for dem der er til det, er det sikkert skønt. Rigtig god blev den også uden. Den originale opskrift kan også findes på Nigellas hjemmeside.

Chocolate Cloud Cake 8-12 personer:

Kagen:

  • 250 g mørk chokolade 70%
  • 125 g smør
  • 6 store æg (2 hele, 4 delt)
  • 175 g sukker
  • evt. 2 spsk. cointreau
  • evt. reven skal af en appelsin

Toppen:

  • 1/2 l Piskefløde
  • 1 tsk. vaniljepulver/sukker
  • evt. 1 spsk. cointreau
  • usødet kakaopulver til at drysse på toppen

Varm ovnen til 180 grader. Kom bagepapir i en springform.
Smelt chokoladen i vandbad eller i mikroovnen, og lad smørret smelter i den varme chokolade.
Pisk de 2 hele æg og de 4 æggeblommer med 75 g sukker. Derefter tilføj forsigtigt chokoladeblandingen, cointreau og appelsinskal i æggesnapsen.
I en anden skål piskes de 4 æggehvider skummende. Derefter tilsættes 100 g sukker langsom, mens der piskes til hviderne holder deres toppe men ikke for stift.
Let chokoladeblandingen med en skefuld af æggehvider, og fold derefter resten af æggehviderne i chokoladeblandingen.
Hæld det i den forberedte springform og bag i 35 – 40 minutter. Kagen er færdig når den ikke er blævrende i midten. Lad kagen køle af i springformen på en bagerist. Midten vil falde ned mens den køler af.
Når kagen er klar til at blive serveret, plaser springformen på det fad kagen skal serveres.
Fjern forsigtigt formen fra kagen. Det gør ikke noget kanterne er lidt ufine, da det er det rå look vi går efter.
Pisk fløden til den danner bløde toppe og tilsæt vanilje og cointreau og fortsæt med at piske til fløden er blevet stiv, men ikke for stift.
Kom flødeskummet i midten af kagen og bred det ud til kanten. Drys toppen med kakaopulver og server.

Rødtunge med mozzarella/bacon

IMG_20131005_194329

Da vi skulle have gæster, ville jeg prøve at lave en lidt anden fiskeret end jeg var vandt til. Og det blev en succes. Denne ret er nem og god for dem der ikke er de helt store fans af fisk.

Rødtunge med mozzarella/bacon og pisket creme fraiche 4 personer.:

  • 8 rødtungefilet, beregn ca. 800 g
  • 1 pakke mozarellaost
  • 16 skiver ‘sliced bacon’ fintskivet bacon
  • Friske basilikumblade
  • 1 bøtte creme fraiche 38 %
  • 2 rødbeder skåret i mindre stave
  • 5 gulerødder skåret i mindre stave
  • Dild
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Glat fileterne ud, pres citronsaft på, og drys med salt og peber.
Lad fisken trække ½ time.
Halvér mozarellaen, og skær hver halvdel i 4 skiver.
Kom en skive ost på hver filet, og læg 4 – 5 blade basilikum på.

Rul fileterne sammen om osten, og rul 2 skiver bacon på hver filet.
Hold evt. fiskerullerne sammen med kødpinde eller tandstikker.

Skær rodfrugter i stave og vend dem i olie, salt og peber.
Kommes i en 175 grader varm ovn og bager 30 – 40 minutter.

Pisk creme fraichen med en elpisker. (undgå at få piskerisene helt ned i bunden, da det godt kan resultere i en omgang smør)
Blan hakket dild i og smag til.

Smid noget olie på en varm pande, og læg fiskerullerne på.
Rullerne skal vendes jævnligt – beregn en stegetid på ca. 6-7 minutter.
Osten skal kun lige smelte.

Anret med grøntsager i bunden, ruller og derefter pynt med et “æg” af krydder creme fraichen.

Søndagspandekager

2014-03-04 19.09.10

Dette er den opskrift på pandekager jeg er vokset op med. Når vi fik disse panderkager da jeg var lille, havde mine brødre og min far altid en sætning de sagde når de var ved at være mætte. Puha, hvem har kommet petroleum i pandekagerne, for de smager ikke godt længere. Plat, men jeg syntes det var sjovt. I opskriften står der der skal bruges 1 dl hvidtøl. Vi har tog altid brugt godt en hel flaske og så sparet lidt på mælken.

Der bliver en pæn stak, men passer nok til 4 personer til en gang aftensmad.

Søndagspandekager:

  • 1/2 kg. hvedemel
  • 1 l. sødmælk
  • 1 dl. hvidtøl
  • 8 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 100 gr. margarine

Mel og krydderier blendes sammen med noget af væsken, så der bliver en lind dej. Rør æggeblommerne i et af gangen. Smelt smørret og rør det i. Tilsæt så meget væske at det bliver tyktflydene. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i. Lad dejen hvile en 1/2 time før pandekagerne laves.

Fastelavnsboller

2014-02-28 22.22.06

Da det lige har været fastelavn, skuller der bages fastelavnsboller. Jeg synes tit bolledejen bliver for tør, så har ledt længe efter en god opskrift. Den fandt jeg hos newyorkerbyheart.com. En blog jeg synes I skal tjekke ud, da hun laver og skriver om en masse spændene ting og mad. Har lavet lidt om, men det er kun lidt på fyldet. Disse har en bolledej der er saftig, lækker og ikke bliver tør. 🙂

 

Fastelavnsboller ca. 18 stk:

  • 300 g koldt smør, skåret i tern
  • ca. 500 g hvedemel
  • 25 g gær
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 spsk. rørsukker
  • 2 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 tsk. salt
  • 100 g marcipan

Desuden:

Creme fra 1 pakke pulvercreme eller lav en hjemmelavet creme
ca. 18 stykke små, god, mørk chokolade 70%

Hvis du vil lave cremen selv:

  • 2 æg
  • 3 spsk. sukker
  • 3 spsk. mel
  • 3 dl mælk
  • 1 stang vanilje eller vaniliesukker

Alle ingredienser blandes og koges igennem ved konstant omrøring.
Afkøles.

Kom mel i en skål sammen med det kolde smør og smuldr det sammen til en grynet masse.
I en stor skål kommes kardemomme, rørsukker, gær og mælk.
Pisk det sammen til gæren er opløst.
Tilsæt de 2 æg og saltet, pisk det godt sammen.
Tilsæt melblandingen og rør det sammen, hæld det ud på bordet og ælt det hurtigt sammen.
Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis det er nødvendigt.
Dejen skal være blød og lidt klistret, men ikke så meget så det hænger fast i bordet.
Dæk dejen til, og lad det hæve i 45 minutter.
Imens laves cremen efter instrukserne på posen eller lav creme selv.
Bræk chokolade i passende stykker.
Drys lidt mel på køkkenbordet, del dejen i 2 og rul hver del ud til en firkant.
Skær dejen i firkanter. Kom creme, marcipan og chokolade på hver firkant og luk så bollerne godt sammen.
Sæt dem på bageplader beklædt med bagepapir.
Dæk dem til og lad dem hæve et lunt sted, ved stuetemperatur i ½ time.
Pensl dem med let sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen ved 200 grader (ikke varmluft) i 10-12 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
Lad dem køle af på en bagerist.
Pynt dem evt. med glasur.

Blondies (Brownie lavet på hvid chokolade)

2014-01-27 08.05.32

Da jeg skulle i sommerhus med nogle venner, havde jeg lovet at tage kage med. Da jeg viste der var nogen der ikke var chokoladekageglade, ville jeg prøve en Blondie. Dog fandt jeg aldrig ud af om de så kunne lide denne, da vi ikke fik den spist, men kollegerne på arbejde var begejstret. Opskriften er fundet i min The hummingbird bakery kagebog.

Blondie:

  • 150 gr. hvid grofthakket chokolade
  • 125 gr. smør
  • 150 gr. sukker
  • 2 æg
  • 1½ tsk. vanillesukker
  • 200 gr. hvedemel
  • et nip salt
  • 125 gr. grofthakkede pecannødder

 

Smelt chokolade og smør over vandbad i en skål.
Ta´ skålen af varmen og tilsæt sukker og rør det godt sammen. Blandingen vil se ud som om den skiller, det gør ikke noget.
Tilsæt æggene et ad gangen og rør kraftigt rundt.

Bland resten af ingredienserne i og rør dejen jævn.
Kom den op en en passende form, ca. 20 x 20 cm og bag den i ca. 30 – 40 minutter, eller indtil den er sprød på toppen og stadig føles lidt blød.

Lad kagen afkøle helt inden den skæres i passende stykker.

Pølsehorn

2014-02-08 15.28.41

Efter meget lang juleferie, (det er det vi kalder det, og ikke at jeg er doven) er jeg i gang med at få lagt nye opskrifter ind på bloggen. Selvom at jeg ikke har fået lagt noget ind, har jeg været godt i gang med at lave alle mulige dejlige og spændene retter. Så nu skulle der gerne komme en lind strøm af nye indlæg. Jeg starter med disse pølsehorn, som altid er et dejligt lille projekt at gå og hygge sig med. De smager også dejligt, og besluttede derfor de skulle bruges som værtsgave til min svoger.

Pølsehorn 32 stk.:

  • 25 gram gær
  • 3 dl. sødmælk
  • 100 gram smør
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. Sukker
  • 1 æg
  • 600 gram hvedemel
  • 32 Brunchpølser (du kan også bruge alm. pølser og så dele dem i to)
  • tomatketchup

Til pensling:

  • 1 æg
  • sesamfrø

Mælken lunes og gæren røres ud heri.
Smørret smuldres med fingrene i melet til det ligner rasp.
Mælken med gæren, salt, sukker og æg tilsættes og dejen æltes glat og smidig. Dejen hæver overdækket 1 time.

Dejen æltes herefter let igennem og deles i 4 lige store stykker, der hver rulles ud til en cirkel og deles i 8 trekanter (der skal være 32 trekanter ialt).

En lille klat ketchup lægges på hver trekant sammen med en pølse og trekanten rulles sammen fra den brede ende og lægges med snippen nedad på bageplade.

Hornene efterhæver 30 minutter, pensles med æg, drysses med sesamfrø og bages 15-20 min i forvarmet ovn ved 200 grader C. i alm. ovn.

Som variation kan der kommes skinkestrimler og revet ost i.

Othellolagkage

IMG_3306

Da jeg nok må indrømme at jeg er vild med kage, har jeg dog også en favorit i blandt dem alle. Othellolagkage er i mit univers lagkagen over dem alle. Da jeg skulle holde min fødselsdag, besluttede jeg at nu skulle jeg prøve at lave sådan en selv, helt fra bunden. Da jeg følger en del mad og kageblogs, fandt jeg en god opskrift på Himmelske kager. Og det er så herfra min opskrift kommer. Også en blog jeg vil anbefale at gå ind og kigge på.

Othellolagkage:

Makronbund:

  • 200 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 3 æggehvider

Lagkagebunde:
(1 kage 18-20 cm)

  • 5 æg
  • 120 g sukker
  • 100 g mel
  • 15 g kartoffelmel
  • 1 tsk bagepulver

Lagekagecreme:

  • 1 æg
  • 3 æggeblommer
  • 4 spsk sukker
  • 1 vaniljestang
  • 4 tsk mel
  • 4 dl sødmælk
  • 1 dl piskefløde

Kakaoglasur:

  • 200 g flormelis
  • 2 spsk kakako
  • Vand

Marcipankant:

  • 150 g marcipan
  • 175 g flormelis
  • 50 g glykosesirup

Lagkagebunde:

Forbered bageformen inden du går i gang.
Jeg smører bunden med smør og klipper et stykke bagepapir til så det passer i bunden. Jeg smører ikke siderne på formen, da kagen vokser bedre op hvis siderne ikke er smurt.
Del æggene i blommer og hvider. Tilsæt sukker og pisk godt og grundigt til æggemassen er lys og skummende. Afvej mel, kartoffelmel og bagepulver og pisk æggehviderne stive.
Sigt først mel, kartoffelmel og bagepulver i æggemassen og bland grundigt. Vend derefter med det samme de stiftpiskede æggehvider i.
Hæld dejen i formen og sæt den i en 175 C varm ovn i ca. 40-45 minutter. Lad være med at åbne ovnen i de første 30 minutter! Hold øje med kagen og tag den ud så snart den er fast at røre ved. Pas på, at den ikke får for meget, for så bliver den tør.
Afkøl kagen i formen på en bagerist. Når den er kølet, skærer du forsigtigt kagen fri i kanten af formen og vender den ud på bageristen og lader den afkøle helt inden du skærer den i to bunde.

Du kan med fordel fryse bundene. Læg bagepapir imellem bundene og pak dem godt ind i fryseposer.

Makronbund:

Rør marcipan, sukker og æggehvider godt sammen til en lind masse. Tegn en cirkel  på 24 cm på et stykke bagepapir og sprøjt makrondejen ud i cirklen.
Bag bunden ved 200 grader i ca. 20 minutter til bunden er fast og gylden.
Lad lagkagebunde og makronbunde afkøle helt inden de lægges sammen med kagecreme.

Lagkagecreme:

Pisk æg, æggeblommer, sukker og kornene af vaniljestangen sammen til en luftig masse. Tilsæt melet og bland det godt sammen. Tilsæt mælken og rør det godt sammen. Overfør massen, samt de tomme vaniljestænger til en tykbundet gryde. Varm langsomt op under konstant omrøring til cremen begynder at koge og tykne. Lad den koge under omrøring i 2 minutter. Tag cremen af varmen og læg film henover overfladen på cremen og langs skålens vægge, så undgår du “skorpe”. Køl cremen helt af i køleskab. Når cremen er helt kold piskes fløden til flødeskum og blandes i cremen.

Glasur:

Bland kakao og flormelis godt sammen og tilsæt vand lidt efter lidt til den får den rette konsistens.

Marcipankant:

Bland marcipan, flormelis og glykosesirup sammen til en fast masse. Rul marcipanen ud lidt længere og lidt bredere en lagkage-kanten. Skær den til, så længde og bredde passer.

Samling af lagkagen:

Læg makronbunden på lagkagefadet og fordel halvdelen af kagecremen på bunden. Læg derefter en lagkagebund og fordel resten af cremen på den bund. Slut af med den sidste lagkagebund. Fordel kakaoglasuren på den øverste lagkagebund og læg derefter forsigtigt marcipankanten rundt om. Pynt lagkagen som du lyster. Her har jeg brugt lidt flødeskum til kanten og små chokoladehjerter rundt på toppen.