Citron Possets

Citron Possets
Citron Possets

Jeg er glad for at bruge citroner, og nu mens jeg er i Spanien, hvor min veninde har et citrontræ, så skal der laves nogle retter, hvor citron bruges.

Jeg har længe kigget på opskrifter på denne engelske citrondessert, Lemon possets. Og nu skulle det prøves. Det er nok den nemmeste dessert jeg længe har lavet og den smager så godt.

Prøv den næste gang du skal have gæster, og gerne vil spare noget tid på at stå i køkkenet.

Citron Possets 6 stk.:

  • 600ml fløde
  • 200 g rørsukker
  • skal af 3 citroner
  • 75 ml citronsaft
  • hindbær og mynte til pynt

Start med at komme fløde og rørsukker i en gryde. Sæt det over ved middel varme og rør i blandingen indtil sukkeret er helt opløst.

Når sukkeret er opløst, øges varmen lidt for at bringe blandingen op at simre. Lad det småboble i cirka et minut. Sluk for varmen og rør citronskallen og saften i.

Fordel citron-flødeblandingen i individuelle skåle. Lad dem køle af til stuetemperatur.

Når de er afkølet, dæk dem med husholdningsfilm(det skal ikke ned og røre cremen). Stil dem i køleskabet til afkøling i mindst 3 timer, eller natten over.

Efter afkølingstiden er dine citron possets klar til at blive serveret. De skal have en cremet, fast tekstur, der er perfekt til at spise med ske.

Varm kålsalat

Varm kålsalat
Varm kålsalat

Jeg er glad for kål og vil gerne finde nye opskrifter, hvor jeg kan bruge det. Denne varme kålsalt er så lækker, selv min mand, som måske ikke er lige så glad for kål som jeg, var glad for den.

Server den sammen med fisk, kød eller spis den alene.

Varm kålsalt 4 personer:

  • 1 hvidkål, snittet
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • ¼ tsk peber
  • 5 spsk. olivenolie

Dressing:

  • 3 fed hvidløg
  • 1 chili uden kerner
  • 1 stor håndfuld persille
  • 70 g. cashewnødder
  • 1 tsk salt
  • 70 g Tahani
  • ½ citron, saften fra
  • 118 ml koldt vand

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Kom bagepapir i en bradepande og kom den snittede hvidkål i bradepanden.

Kom krydderier og olie på kålen og fordel det godt med dine hænder.

Fordel det jævnt i hele bradepanden og sæt det i ovnen i ca. 25 minutter. Det skal gerne blive lidt branket rundt omkring. Hvis det ikke er blevet lidt branket, kan du give det lidt under grill i nogle minutter.

Mens kålen bager i ovnen, laver du dressingen.

Alle ingredienserne til dressingen kommes i en lille blender og blendes. Smag til med mere citronsaft, salt og peber.

Når du skal servere denne varme salat, kommer du kålen i en pæn skål eller fad, kommer dressingen henover og pynter med persille. Server straks.