Solbær Flapjacks

Solbær Flapjacks
Solbær Flapjacks

Jeg er glad for Flapjacks eller havregrynsbar. De smager rigtig godt og så er de skønne at tage med på tur eller som noget syndigt i madpakken.

Jeg har en stor busk med solbær i haven og prøver at finde en masse opskrifter med solbær.

Disse Flapjacks er virkelig lækre. En Flapjack er gerne ret sød, men med solbær i midten, så får de et tiltrængt skud af syre.

Prøv dem næste gang du står med en omgang solbær du ikke ved hvad du skal bruge til.  

Solbær Flapjacks 12-15 stk.:

  • 200 g smør
  • 75 ml lys sirup
  • 275 g havregryn
  • 100 g mel
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 100 g pekannødder, groft hakket
  • 1 citron, reven skal
  • 75 g dadler, hakkede (valgfrit)
  • 350 g solbær, friske eller optøet

Forvarm din ovn til 180 grader varmluft.

Smelt over lav varme smørret og den lyse sirup og flyt den derefter væk fra varmen.

Kom alle de andre ingredienser ned i gryden, på nær solbær, og rør rundt indtil alt er godt blandet.

Kom bagepapir i en 20 x 25 cm form og kom halvdelen af dejen i formen.

Glat dejen ud med en ske, så du får en glat overflade.

Fordel solbærrene jævnt ud over dejen.

Kom resten af dejen over solbærrene og glat dejen ud som ved bunden.

Bag dine Flapjacks i ca. 50 minutter eller til de er gyldne i farven.

Lad dem køle ned i stykke tid, før du skærer dem ud i firkanter med en skarp kniv.

Squashkage

Squashkage
Squashkage

Lige nu hvor man får en masse dejlige squash af venner eller du kan købe dem superbilligt i supermarkedet, så er denne opskrift på squashkage et hit. Det er en amerikansk opskrift, så der er selvfølgelig virkelig meget sukker i opskriften. Jeg kom dog ikke helt så meget i og jeg synes den var sød nok. Hvis du vil komme det i som der står i den originale opskrift, så skal du komme 300 g sukker i.

I USA spiser de gerne sådan et ”brød” til morgenmad med smør på. Det smager også godt med smør på, men synes nu den passer fint, som den er, med bare en kop kaffe til.

Du skal rive squashen på den grove del af rivejernet og det er vigtigt at du ikke klemmer væden fra, da det er vigtigt at det kommer med i kagen. Hvis din squash er blevet alt for stor, er det en god ide at fjerne kernerne, da de bliver hårde og ikke rigtig kan spises.

Denne kage er også rigtig god at fryse ned.

Squashkage 2 stk.:

  • 250 g mel
  • 150 g sukker
  • 2 tsk. natron
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • 3 æg
  • 175 ml neutral olie
  • 2 tsk. vaniljeekstrakt
  • 350 g revet squash
  • 100 g hakkede hasselnødder, eller valnødder

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Klargør to brødforme med bagepapir eller smør dem godt.

I en skål kommer du mel, sukker, natron, salt, kanel og ingefær og blander det godt.

I en stor skål pisker du æggene og blander den revne squash, olien og vanilje ekstrakten i.

Nu kommes de tørre ingredienser i de våde. Bland, men pas på ikke at blande for længe. Vend de hakkede nødder i.

Hæld dejen ligeligt mellem de to brødforme og bag i 50-60 minutter, eller til en strikkepind komme ud ren, når du stikker den ned midt i kagen.

Lad kagen køle af i 5 minutter i formen og tag derefter kagerne ud af formen på en rist, og lad dem derefter køle helt af.

Vandmelon magarita

Vandmelon magarita
Vandmelon magarita

Denne drink med vandmelon er superlækker og frisk. Fandt opskriften på isabellas.dk

Jeg havde dog fået fat i en melon hvor der var kerner i. Så prøvede at fjerne så mange som muligt inden den røg i blenderen. Og hældte drinken igennem en sigte, så jeg kunne få resten væk.

Jeg lavede denne opskrift og serverede den til 3, derfor er glassene ikke fyldt helt op. Hvis du har en stor foodprocessor, så kan det være en fordel at bruge den. Min blender var i hvert fald fyldt helt op når der skulle 500 g melon i.

Men hvis vi nu skulle være så heldige at få nogle varme sensommerdage, så kan jeg klart anbefale at lave en vandmelon magarita.

Vandmelon magarita 2 personer:

  • 500 g vandmelon uden kerner
  • 2 limefrugter, saften fra
  • 1 dl tequila
  • ½ dl cointreau
  • 1-2 spsk. sukker
  • is

Skær vandmelonen i skiver, og skær skrællen væk.

Skær vandmelonen i grove tern, og blend i en blender.

Tilsæt tequila, cointreau og limesaft til vandmelonen.

Smag til med sukker, og hæld op i glas med isterninger.

Servér drinken kold.

Spanske kartofler

Spanske kartofler
Spanske kartofler

Mens vi har været i Spanien, har vi været ude og spise et par gange. Når du bestiller fisk eller kød, bliver der gerne serveret kartofler til. Det er nogle af de bedste kartofler jeg har fået. De ser ikke ud af meget, men er fulde af smag. Denne opskrift er så tæt på, som jeg kan komme dem vi fik på restauranterne.

Selv om de måske ikke ser så fancy ud, så vil jeg anbefale jer at prøve dem alligevel. De er så lækre og super møre, med masser af dejlig smag.

Spanske kartofler 6 personer:

  • 1.5 kg kartofler, skrællet og skåret i 7 mm tykke skiver
  • 72 g jomfru olivenolie, god kvalitet
  • 3 ½ tsk. groft salt
  • ¼ tsk. sort peber
  • 1 løg, delt og skåret i tynde skiver
  • 2 store fed hvidløg, hakket
  • 125 ml tør hvidvin

Varm ovnen til 200 grader varmluft.

I en stor skål blandes kartoffelskiver med olivenolie, indtil kartoflerne er helt dækket af olie.

Kom salt og peber i og mix det rundt i.

Bland løg og hvidløg i kartoflerne. Kom kartoflerne i et fad 33 x 22 cm og spred det ud så det er jævnt.

Kom stanniol over kartoflerne og sæt dem i ovnen og bag i 40 minutter.

Sæt temperaturen ned til 175 grader og fjern fadet fra ovnen. Hæld hvidvinen over kartoflerne og læg stanniolet let hen over fadet. Der skal være luft i siderne så der kan komme damp ud.

Sæt fadet tilbage i ovnen og bag i 20 minutter mere.

Lad kartoflerne stå og køle ned i 10 minutter før servering.

Marcipan småkager

Marcipan småkager
Marcipan småkager

Jeg elsker at bage småkager. Giver dem ofte til mine svigerforældre, der gerne vil have en småkage til kaffen.

Jeg havde en pakke marcipan i køleskabet, jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle bruge til. Så det blev til disse super nemme småkager.

De smager skønt af marcipan og er ikke alt for søde. Dem kommer jeg til at lave igen.

Marcipan småkager25-30 stk.:

  • 200 g revet marcipan
  • 200 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 150 g mel

I en foodprocessor piskes det bløde smør, marcipan, flormelis og mel sammen til en ensartet dej.

Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl.

Kom bagepapir på to bageplader, og sprøjt små aflange kager ud i en længde af ca. 4-5 cm.

Bag kagerne ved 175 grader i ca.12 minutter. Kagerne skal stadig være lyse, men gyldne.

Lad kagerne afkøle.

Opbevar småkagerne i en lufttæt beholder.