Cambodiansk græskardessert

Græskardessert
Græskardessert

Denne dessert er let at lave og smager forbløffende godt.

Vi er normalt ikke så gode til at bruge græskar, men er dog begyndt at få det ind i vores salte køkken. Græskar med dets naturlige sødme er også rigtig godt at bruge i desserter. Denne er ikke en tung dessert og lækker at slutte et måltid af med.

Prøv den næste gang der er græskar på tilbud i supermarkedet eller hos grønthandleren.

Bagt græskar med æggecreme 2-4 personer:

  • 1 lille græskar (evt. Muscat græskar)
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 200 ml. kokosmælk
  • 200 gram palmesukker
  • ½ tsk. salt

Skær i en cirkel toppen af græskarret. Stik kniven lidt skrå ned, når du skærer, så toppen kommer af som en kegle.

Brug en ske til at rengøre græskarret indeni. Fjerne kerne og tråde.

I en skål piskes æg, æggeblommer, kokosmælk og salt sammen.

Hæld æggeblandingen inden i græskarret. Fyld ikke helt op til kanten, lad 1-2 cm være, da æggemassen vil hæve sig når den bliver bagt.

Sæt græskarret på en bradepande og bag det i 30 minutter ved 130 grader.

Amok med fisk

Amok med fisk
Amok med fisk

Denne ret var min fortrukne cambodiansk ret. Den kan sagtens laves med kylling, så skal du bare lade det stege noget mere, så det er helt gennemstegt. Jeg synes dog man spiser alt for lidt fisk og skaldyr, så derfor valgte jeg altid den med fisk.

Jeg fik mulighed for at lave denne ret, da vi tog vores madkursus i Kampot.

Jeg kom nok lidt ekstra kokoscreme i, da jeg godt kan lide smagen og for at give lidt mere sovs.

Når først khmerpastaen er gjort klar, er det en ret der er meget hurtig at lave.

Denne ret ville også være god med en lille græsk salat til, sammen med risen.

Amok med fisk 2 personer:

  • 240 gram havaborre eller anden hvid fisk (uden skind og ben)
  • 254 gram blæksprutte
  • 200 gram tigerrejer
  • 200 gram østershatte
  • 2 spsk. kokoscreme
  • 2 tsk. tørret chili
  • 4 spsk. østerssovs
  • 1 tsk. kyllingepulver
  • 2 tsk. sukker
  • 2 spsk. olie
  • 2 æg
  • 2 spsk. Khmer pasta

Khmer pasta:

Start med at lave khmer pastaen.

Det gør du ved at tilføje alle ingredienserne til khmer pastaen i en lille blender.
Blend det hele til en fin pasta. Sæt det til side.

Gør fisk, blæksprutte og rejer klar. Fisk skæres i stykker på størrelse med en femmer. Det samme med blæksprutten. På rejer fjernes skal og tarm.

Skær østershatte i mindre stykker eller riv det i strimler.

Olien kommes i en lille gryde. Når olien er varm, kommes khmer pastaen ned til olien.
Steg det i olien, mens du rører rundt, i 2 minutter.

Tilsæt chili, kokoscreme, østerssovs, kyllingepulver og sukker til gryden. Steg det med i 2-3 minutter, mens der røres.

Tilsæt fisk, blæksprutte, rejer og svampe. Rør rundt og lad det stege i 5 minutter.

Tilsæt æg og rør godt rundt. Det er meningen af æggene skal stivne og blive til scrambled æg i retten.

Kom amokken i en lille pyntegryde eller skål og server med ekstra kokoscreme på toppen og hvide ris.

Hvis du vil servere det som i Cambodia, kommes amokken på et bananblad.

Hvidløgstwist brød

Hvidløgstwist brød
Hvidløgstwist brød

Da vi var i Kuala Lumpur, skulle aftensmaden en dag bare gå hurtigt, så vi gik ned til Dominos pizza der lå tæt på vores lejlighed. De kørte med et tilbud hvor vi sammen med vores pizza fik nogle helt fantastiske hvidløgsbrød, de havde en dejlig smag af hvidløg og var så bløde og lækre at det var lige før de var bedre end pizzaen.

Nu vi er hjemme igen, har jeg ledt efter en copycat opskrift på disse brød, og jeg synes denne her kommer meget tæt på. Da frisk gær ikke rigtig er noget de bruger ude i verden, har jeg lavet dem med tørgær og de blev rigtig gode. Hvis du ikke har tørgær så brug en pakke alm. frisk gær. Jeg kom dog alle mine brød i den samme bradepande. Næste gang vil jeg dele det i to bradepander, da de voksede pænt meget ind i hinanden.

I den originale opskrift, bruger hun hvidløgssalt. Jeg havde dog kun hvidløgspulver, så kom det på og derefter dryssede med salt. Vil også mene det er bedre, da du så kan tilføje lidt mere hvidløgspulver, uden det hele bliver for salt.

Jeg lægger lige link til den originale opskrift, da der er en video hvor man ser hvordan de laves. Den tørgær vi har i Danmark, er anderledes end det de har i USA, så hun kommer det i væske, men det danske skal bare blandes sammen med melet. Disse brød er gode at fryse og så bare lune i mikroovnen, men kom dem lige i en pose bagefter, da dampen så gør at de bliver lige så bløde og lækre som da de blev bagt.

Hvidløgstwist brød 24 stk.:

  • 700 ml lunken vand
  • 2 spsk. sukker
  • 1 pk. tørgær (svarer til 50 gram frisk gær)
  • 1 kg mel, ca.
  • 1 tsk. salt
  • hvidløgspulver og salt
  • 120 gram smeltet smør

Bland halvdelen af melet sammen med tørgær, sukker og salt.

Kom det lunkne vand i en røremaskine og tilsæt melet du har blandet med gæret.

Rør rundt med dejkrogen. Tilsæt mere af melet løbene, mens du blander på lav hastighed.

Blev ved med at ælte og tilsætte mere mel, indtil dejen klistre fast til dine fingre, men når du fjerner dem, er de rene. Dejen skal ikke blive for tør.

Lad dejen hæve overdækket i ca. 10 minutter og imens den hæver smelter du smørret.

Rul dejen ud på et meldrysset bord i et rektangel. Ca. 1 cm. tyk.
Påfør det smeltede smør med en pensel og drys med hvidløgspulver og lidt salt.

Fold dejen på langs, så den er foldet på midten.

Brug nu et pizzahjul eller en kniv til at skære dejen ud i strimler. Tag fat i hver ende af strimlen og tvist modsat af hinanden, så du får en snoning,

Sæt brødene i en bradepande med bagepapir og lad den efterhæve i ca. 20 minutter. Fylder 2 plader med 12 på hver.

Varm imens ovnen op til 200 grader varmluft.

Bag brødene i 18-20 minutter.

Når brødene kommer ud af ovnen, pensles de med mere smeltet smør og drysses med lidt ekstra hvidløgspulver og salt.

Hvidløgstwist brødubagt
Hvidløgstwist brød1

Krymmel cookies

Krymmel cookies1
Krymmel cookies

Jeg må nok sige jeg bruger en masse fritid på at kigge på Pinterest og så finder jeg en masse opskrifter som skal prøves af.
Disse cookies kaldes birthdays cookies på grund af at de er fyldt med krymmel.

Da jeg var inviteret til en 40-års fødselsdag, ville jeg komme med en kurv, fyldt med masser af gode sager. Så tænkte jeg disse cookies ville passe godt som en del af kurven. De smager dejligt af vanilje, da der blandes et brev kagecremepulver i dejen.

Jeg har dog reduceret mængden af sukker, da amerikanere altid komme store mængder af sukker i deres bagværk. Disse cookies er fint søde, selv med mindre sukker i. Hvis du vil lave dem helt originale kommer du bare 200 gram sukker i, i stedet for 120 gram.

Krymmel cookies ca. 30 stk.:

  • 170 gram blødt smør
  • 120 gram sukker
  • 1 æg, plus 1 æggeblomme
  • 1 tsk. vaniljeessens
  • 1 tsk. natron
  • ½ tsk. salt
  • 1 ps. kagecreme blanding
  • 250 gram mel
  • 1 ps. krymmel (50 gram) plus ekstra til pynt. (Du kan godt komme mere i hvis du gerne vil have cookien fyldt med krymmel.)

Forvarm ovnen til 170 grader varmluft og kom bagepapir på bageplader.

Pisk smør og sukker sammen ved mellemhastighed i ca. 2 minutter.
Kom æg, vaniljeessens, natron og salt i. Pisk indtil det er bladet. Skrab evt. siderne ned med en dejskraber, hvis det er nødvendigt.

Pisk derefter kagecremes pulveret i og pisk i ca. 30 sekunder.
Pisk melet i ved lav hastighed og pisk kun til dejen er blandet. Der skal ikke piskes for længe.
Kom krymmel i og pisk til de er jævnt fordelt i dejen.

Kom kugler af dejen på en plade med bagepapir. Sørg for plads imellem, da de flader ud.
Kom lidt ekstra krymmel på som pynt.

Bag dem i 8-10 minutter. Dette er en blød cookie, hvis du vil have en sprødere cookie, giv dem et par minutter mere.

Lad cookies køle af i 3 minutter på pladen, før du flytter dem over på en bagerist for at køle helt af.

Opbevar dem i en lufttæt beholder.

  • Krymmel cookiesdej