Kokossuppe med kylling – Tom Kha Gai

Kokossuppe - Tom Kha Gai

En af fordelene ved at rejse er at man får mulighed for at smage mange dejlige retter, som man så kan prøve at lave når man kommer hjem.

Selvom at jeg er meget glad for vores egen danske retter, er det nu dejligt at få lidt mere kulør og krydderi på maden.

Denne suppe er en af min mands favoritter og er den suppe han skal have hver gang vi kommer til Thailand. Jeg vil nu gerne have den suppe der hedder Tom Yam Ghoong, som stort set er den samme suppe, man skifter bare kokosmælken og kyllingen ud med hønsefond og rejer, rejer skal dog først i lige til sidst, da de bliver tilberedt hurtigt.

Så hvis i har lyst til at prøve den opskrift er det det samme som denne her med en lille ændring.

Kokossuppe med kylling – Tom Kha Gai 4 personer:

  • 400 gram kyllingbryst i tern
  • 250 gram svampe, (opskriften går på straw mushrooms, men jeg bruger bøgehatte eller enoki svampe)
  • 4 tomater skåret i tynde både
  • 2-6 små chilier, knust
  • 8 skiver galangarod, knust
  • 4 stilke citrongræs,snittet super tyndt (kun det hvide skal snittes)
  • 4 små skarlotteløg, knust
  • 10 kaffir lime blade, snittet meget fint
  • 4 korianderrod, knust (hvis du ikke kan få rod, brug korianderstilke)
  • 8 tsk fiskesovs
  • 8 tsk limesaft
  • 2 tsk salt
  • ½ liter kokos creme
  • 1 ½ liter kokos mælk
  • Koriander

Start med at klargøre grøntsager. Der hvor der står at noget skal knuses, bruger man en stor kniv og præsser den ned på grøntsagerne/krydderierne.
Det er så de forbliver store, så de kan fjernes. De skal kun med i suppen for at give smag. Jo mere du knuser fx chilier, jo stærker bliver suppen.

Når alt er klar, kog kokos cremen og kokosmælken ved medium varme indtil det er varmt.
Tilsæt krydderier som citrongræs, galangarod, kaffir lime blade, korianderrod, løg og chilier. Lad det simre med så det giver smag.
Tilsæt kyllingen og kog det intil den er gennemkogt.
Kom tomater og svampe i og kog til de er bløde. Smag til salt, limejuice og fiskesovs.
Pynt med koriander.

Tom Yam Ghoong

Stegt kylling med basilikum – Pad Kra Praw

Dette er en af de retter der bliver spist mest i Thailand. Den er hurtig og let at lave og bliver især spist til frokost. Hvis en thai ikke helt ved hvad de har lyst til at spise, falder de altid tilbage på denne ret.

Den er lækker og nem at gå til. Hvis man ikke kan finde meterbønner(long beans) så kan alm. grønne bønner bruges. Og kan I heller ikke få fat på den hellige basilikum, så brug den italienske. Retten skal nok blive lækker alligevel.

Og hvor stærk I ønsker den, det er op til jer. Start med 2 små stærke chili og hvis det ikke er nok, så kommer I bare flere i næste gang.

Stegt kylling med hellig basilikum – Pad Kra Praw til 2 personer:

  • 300 gram hakket kylling
  • 2 skalotteløg i fine både
  • 40 gram snittet babymajs
  • 40 gram meterbønner i skrå snit (kan købes i asiatiske butikker,ellers kan alm. grønne bønner bruges.)
  • 2 spsk hakket sød chili
  • 2 spsk hakket hvidløg
  • 2 spsk olie
  • 2-4 små stærke chili.
  • 125 ml kyllingefond
  • 4 tsk fiskesovs
  • 2 spsk østerssovs
  • 1 tsk sukker
  • 2 store håndfulde hellig basilikum (kaldes også hot basil)

Sørg for at alt er snittet og klar, for når I går i gang med wokken, tager denne ret ikke ret lang tid.
Kom olien i en varm wok. Tilsæt hvidløg og chili. Kom det hakkede kyllingekød i.
Sørg for at røre rundt og hakke ned i kødet, så det bliver findelt. Tilsæt lidt af kyllingefonden løbende, hvilket er med til at det ikke brænder på.
Når kødet er stegt, tilsættes majs, løg og bønner. Steg det med i 1 min. Tilsæt basilikum og derefter sukker, fiske- og østerssovs.

Så er retten færdig og den serveres med kogte ris.

Blommesnitter

Jeg er storforbruger af Pinterest og jeg har så mange opskrifter gemt derinde jeg gerne vil prøve. Jeg faldt for denne opskrift, da den lød god, men mener nok den egner sig bedst som en dessert eller kage til kaffen, selvom den kaldes for en morgenmadsbar. Begynder at forstå hvorfor amerikaner er store, hvis det er sådan noget de spiser til morgenmad.

Da jeg havde en del blommer ude i haven, valgte jeg at koge en kompot og bruge, selvom den originale opskrift siger friske, eller frosne blåbær. Tænker man kan bruge næsten hvad man vil til disse barer. Det blev i hvert fald super godt med blommekompotten. Men vil prøve med blåbær og mange andre frugter de næste par gange.

Det gode ved at koge og bruge en kompot, er at så er meget af væden væk, hvilket gør kagen mere fast. Men hvis tiden ikke er til det, er det jo nemt at bruge friske bær.

Jeg havde også en rest mandler jeg hakkede og kom på toppen.

Jeg valgte at servere en klat creme fraice til, men en kugle vaniljeis vil også være godt. Eller spis dem helt uden noget til som en snack til eftermiddagskaffen.

Blommesnitter 9 stk.:

  • 120 gram smør
  • 128 gram mel
  • 65 gram havregryn
  • 100 gram sukker
  • 55 gram farin
  • lidt salt

Blommekompot:

  • 500 g blommer
  • 3-5 spsk. rørsukker
  • ½ citron

Blåbærfyld (fra original opskrift):

  • 340 gram blåbær (friske eller frosne)
  • 67 gram sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 tsk. majsstivelse

Halver blommerne og fjern stenene. Skær blommerne i tern, og kom dem i en gryde sammen med sukker og citronsaft. Kog sagte, til blommerne begynder at koge ud og tykne (tilsæt evt. lidt vand, hvis kompotten bliver for tør).

Giv kompotten et opkog, smag til med sukker og citronsaft, og tag den så af blusset. Stil den til afkøling et koldt sted.

Forvarm ovnen til 175 grader. Kom bagepapir i en 20×20 cm ovnfast fad/form.
Bund og top – Smelt smørret i en stor mikrobølgeovnskål, og giv det ca. 1 minut ved høj effekt.
Tilsæt mel, havregryn, sukker, salt og bland det godt sammen. Blandingen vil være tør og smuldrende. Sæt 1 kop af blanding til side, som du kommer på toppen senere.
Overfør det resterende af blandingen til formen og tryk den fladt ud i bunden, så der dannes en jævn bund.
Fordel blommekompotten ud over bunden og smuldre den resterende smuldredej ud over.
Bag i ca 40 min til kagen er gylden på toppen og den virker sat.
Lad den køle af i minimum ½ time før du skærer den ud i stykker. Hvis du skærer mens den er for varm holder stykkerne ikke sammen.

Denne kage kan laves med alt muligt frugtfyld.

Blåbærfyld: Bland alle ingredienserne sammen og kom dem på bunden, ligesom kompotten. Da der er lidt mere væde i friske frugter, kan det være bagetiden skal øges lidt.

Disse snitter er også gode at tage med i madkassen som en lille lækker eftermiddagssnack.