Min mand er vild med alt der har med pizza at gøre, så at lave en omgang pizzasnegle er lige noget for ham.
Nem lille frokost og kan hurtigt lunes, selvom de kommer lige fra fryseren. Denne opskrift har jeg ingen ide om hvor kommer fra, fandt den bare i mine gemmer. Er nu en ret nem opskrift og jeg synes de smager godt.
Nu er disse med skinke, men det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan komme i af fyld.
Pizzasnegle 20 stk.:
- 80 g gær
- 6½ dl lunken vand
- 50 g olie
- 8 g salt
- 875 g hvedemel
- 265 g tomatpure
- 75 g løg i tern
- 325 g skinke i strimler
- 100 g revet ost
- 3 tsk. oregano
Gæren udrøres i det lunkne vand, tilsæt olie og salt. Derefter røres hvedemelet i, til dejen slipper skålen.
Tomatpure og løg blandes sammen. Dejen deles og rulles ud i to firkanter, som smøres med tomatblandingen. Skinke, ost og oregano fordeles på de to dejstykker, hvorefter dejen rulles sammen som en roulade.
Hver roulade skæres ud i 10 stykker. Pizzasneglene bages i ovnen ved 175° i 15 min.