Jeg er vild med de italienske amarena kirsebær. Denne opskrift er på nogle italienske mandelkager med et kirsebær i midten. Virkelig skønne og et hit på julebordet. Opskriften er en engelsk opskrift I kan finde her.
Dejen kommer til at minde lidt om en kransekage, så kunne sikkert også bruges til nytårsaften, hvis man ønsker at prøve noget andet.
Mandelkager med kirsebær 24-26 stk.:
200 g mandelmel, sigtet
175 g sukker
Et nip salt
2 store æggehvider (65 gram)
200 g mandelmel, sigtet
175 g sukker
Et nip salt
2 store æggehvider (65 gram)
1/4 tsk. citronsaft
1 tsk. Amaretto mandellikør
1/4 tsk. mandel ekstrakt (valgfrit)
24-26 amarena kirsebær
Flormelis
Forvarm ovnen til 175 grader. Læg to bageplader oveni hinanden. Der er så bunden ikke bliver for hårdt bagt og du får en lys bund. Kom bagepapir på.
I en stor skål blandes det sigtede mandelmel, sukker og salt sammen.
I en anden skål piskes æggehvider og citronsaft, indtil der er bløde toppe.
Kom de piskede æggehvider, mandellikør og eventuelt mandelekstrakt, ned til mandelmelet.
Rør, indtil blandingen danner en blød, klistret dej, ælt evt. med hænderne. Der er ingen grund til at vare nænsom, det er ikke macarons du laver.
Kom lidt flormelis på dine hænder. Kom en lille klump dej op i hånden og tril den til en kugle. Del kuglen midtover og kom et kirsebær på den ene del, og kom den anden del ovenpå, og form det omkring kirsebærret.
Rul den til en glat kugle og tril den i flormelis. Kom den på bagepladen. Fortsæt med resten af dejen.
Bag kagerne i 30-35 minutter indtil toppen er sprukken og bunden er let gylden. Fjern dem fra ovnen, lad dem køle lidt af i 10 minutter, før du kommer dem over på en rist.
Småkagerne kan holde i op til 5 dage i stuetemperatur, i en lufttæt beholder.
Min mand og jeg er vild med disse italienske biscotti. Biscotti betyder dobbelt bagt og det er lige hvad disse småkager er.
Det er også en af de ting vi elsker ved dem. Det gør nemlig at de kan holde sig længe i kagedåsen, hvis man ellers kan holde fingrene fra dem.
Nemme at bage og med en skøn smag af hvid chokolade og lime, er disse en fast del af vores småkagesortiment.
Biscotti med lime og hvid chokolade 35 stk:
200 gram hvedemel
180 gram sukker
2 stk. æg
1 tsk vaniljesukker
½ tsk bagepulver
120 gram mandler
150 g hakket hvid chokolade
2 tsk revet limeskal
Forvarm ovnen på 180 grader. Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og bagepulver sammen – tilsæt æg, revet limeskal, hvid chokolade og mandler til blandingen og rør rundt, indtil det begynder at hænge sammen.
Hæld massen ud på bordet og ælt den, indtil massen hænger sammen – den vil klistre, så bare sørg for, at den lige hænger sammen. Herefter kan du bruge en lille smule mel til at forme dejen til to aflange pølser på ca. 35 centimeter i længden – læg dem på en bageplade med bagepapir. Pres ned på pølserne, så de bliver let flade og får en bredde på ca. 6-7 centimeter
Bag dem i ovnen i 18 minutter – tag dem ud af ovnen og lad den køle et minuts tid, hvorefter du skærer dem ud i små 1-centimeters småkager. Løft småkagerne fri og læg dem spredt på bagepladen igen. Bag dem til sidst i 12 minutter. Tag dem herefter ud og lad dem afkøle, indtil de er helt sprøde.
Denne opskrift jeg har fundet, er superhurtig at lave og så er den fyldt med gode sager.
Normalt når jeg bager bruger jeg mørke chokoladeknapper, da kagerne som regel er søde nok, men jeg havde lige en rest lyse chokoladeknapper der skulle bruges, og jeg synes de blev ret gode.
De blev så gode, at jeg har lavet en ny omgang.
Har nu prøvet at lave dem med en blanding af hvide chokoladeknapper og mørke. Det blev også ret godt.
Så kan kun anbefale at lave en omgang Almond Joy cookies med det samme.
Almond Joy cookies 16-18 stk.:
175 g mel
½ tsk. natron
¼ tsk. salt
113 g blødt smør
72 g sukker
1 æg
1 tsk. vaniljeessens
85 g kokosmel
90 g mandelsplitter
270 g chokoladeknapper
Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
I en lille skål blandes mel, natron og salt.
Pisk smør og sukker cremet. Tilsæt æg og vaniljeessens og pisk til det kun lige er blandet.
Bland forsigtigt melet i den cremede masse.
Vend chokoladeknapper, kokos og mandelsplitter i.
Brug en isske eller almindelig ske og sæt golfbolde størrelse kugler, på en bageplade med bagepapir.
Bag i ovnen i 12-15 minutter. Lad dem køle af i 10 minutter, før du flytter dem over på en rist for at køle helt af.
Jeg havde lyst til at lave en hurtig kage til arbejde, og så faldt jeg over denne opskrift.
Det gode ved kagen er at der ikke skal mange ingredienser i og du kommer det hele i blenderen. Jeg stiller nemlig blenderen på vægten og så hælder jeg bare tingene i og får det vejet af samtidig.
Det eneste jeg brugte, var en kasserolle til at smelte smørret.
Kagen blev rigtig god og med en kraftig kakaosmag. Jeg valgte at bruge en rigtig god usødet kakao til kagen. Dog til glazen var den for kraftig, men så kom jeg bare mere flormelis i.
Jeg pyntede med friske hindbær for at give lidt syrlighed og friskhed til kagen.
Blenderkage:
150 g mælk
60 g smeltet smør
1 æg
150 g sukker
80 g mel
50 g usødet kakaopulver
½ tsk. natron
salt
1 tsk citronsaft
Glaze:
50 g kakaopulver
50 g flormelis
50 g flormelis
salt
Kom de følgende ingredienser i blenderen i denne rækkefølge.
Mælk, smeltet smør, æg, sukker, kakaopulver, mel, natron, citronsaft og lidt salt.
Blend på medium høj i 10-15 sekunder. Dejen skal kun lige blandes.
Så skraber du kanterne ned inde i blenderen og blender igen i omkring 10 sekunder. Pas på ikke at komme til at blende for længe.
Kør rundt i dejen en sidste gang med dejskraberen og hæld dejen op i en smurt 20 cm form med bagepapir i bunden.
Bag kagen i en forvarmet ovn på 170 grader varmluft i ca. 20 minutter. Tjek med en kødnål eller kniv om kagen er færdigbagt. Men pas på ikke at overbage, da det gør kagen tør.
Lad kagen køle af i ca. 15 minutter og hæld derefter glaze over.
Mens kagen køler, af laver du glazen.
Kom kakaopulver, flormelis og mælk i en skål. Pisk det sammen til det er glat og hæld det derefter ud over kagen.
Jeg brugte denne opskrift til nytårsaften, så har pyntet med stjerner, men den vil passe så fint til valentinsdag. Dog vil jeg gøre dem mere romantiske ved at tilføre lidt rød frugtfarve i glasuren og så pynte med frysetørret hindbær eller jordbær.
Opskriften er fundet på sukkerhjerte.com, jeg har bare reduceret sukker, da jeg synes marcipan er sødt nok. Min ovn varmede ret godt, så tog kransekage ud før de 12 minutter var gået. Så hold godt øje med kagerne. De skulle nødigt gå hen og blive for bagte.
Kransekagehjerter 20 stk.:
300 gr marcipan
15 – 20 gr æggehvider
70 gr sukker
Glasur lavet af en lille æggehvide
200 – 250 gr flormelis
rød frugtfarve
tempereret mørk chokolade eller mørk chokoladeovertræk
frysetørrede hindbær
Ælt marcipan sammen med sukker og æggehvide. Hold lidt igen med æggehviden, massen skal kunne rulles ud og må derfor ikke blive for lind.
Drys bordet med en smule flormelis og rul kransekagemassen ud i 1 1/2 cm tykkelse. Brug en lille hjerteudstikker til at stikke kransekager ud med.
Bag hjerterne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 12 minutter, de skal være fint gyldne, så hold ekstra godt øje med dem de sidste par minutter. Bag dem på to plader, så undgår man at de bliver brændte i bunden.
Lad dem køle lidt af på pladen inden de tages af, så de kan sætte sig lidt. Kom dem meget gerne på frost til næste dag, men 2-3 timer kan også gøre tricket.
Temperer 100 gr mørk chokolade eller smelt noget overtrækschokolade og dyp bunden heri. Du kan evt. bruge den nye Ruby chokolade, for at gøre den endnu mere romantisk.
Lav en glasur ved at røre æggehvide og flormelis rigtig godt sammen.
Tilsæt lidt rød frugtfarve, hvis du vil have glasuren til at være lyserød.
Kom glasuren i en lille sprøjtepose eller cornet og sprøjt det fint ud på hjerterne.
Drys til sidst en lille smule frysetørret hindbær på, eller krymmel. Hvilket som helst pynt kan bruges, kun fantasien sætter grænse.
Jeg har bagt disse honningkagefigurer til jul i mange år. Mest fordi jeg elsker at pynte dem.
Denne gang fik jeg lov til at lave dem sammen med mine genboers dejlige tre børn. 2 på 9 år og 1 på 4 år.
Vi havde det så sjovt med at lave dejen, smage på de forskellige ingredienser, og på den rå dej op til flere gange, inden der skulle rulles ud og udstikkes figurer.
Da kagerne var bagt og kølet ned, sad vi alle sammen, voksne som børn og pyntede disse kager. Og alle var dygtige, de blev så flotte. Vi løb tør for kager, før vi blev trætte af at pynte, så hvis I er mange til at pynte, lav en dobbelt portion dej.
Honningkagefigurer ca. 40 stk:
200 gr. honning
50 gr. sukker
100 gr. smør
1½ tsk. natron
1/2 tsk. ingefær
2 tsk. kanel
1/4 tsk. stødt nelliker
1 æg
ca. 500 gr. hvedemel
Glasur, krymmel ( glasur laves af flormelis, æggehvide og frugtfarve)
I en lille gryde, smeltes honning, sukker og smør sammen. Natron og krydderier røres i.
Når massen er lunken, røres æg og mel i.
Ælt dejen godt igennem og stil den koldt i ca. 1 time.
Dejen udrulles i ca. 1/2 cm. tykkelse og udskæres til figurer.
Bag figurene ved 200o alm. ovn på midterste rille i 4-6 minutter.
Jeg har altid haft lyst til at prøve kræfter med den amerikanske pecan pie. Nu er tiden til det med efteråret og thanksgiving lige om hjørnet. Jeg har smagt tærten én gang på en tur til staterne.
Jeg synes den havde en dejlig nøddesmag og med masser af karamel. Jeg har ikke lige kunne få fingre i majssirup, men jeg læste mig frem til at jeg sagtens kunne bruge lys sirup, at det kun ville give en bedre karamelsmag, da den er mere mørk.
Jeg var meget glad for hvordan tærten blev, den endte med at smage rigtig godt. Den er dog meget sød, så man spiser kun et lille stykke. Det siger dog sig selv, da fyldet mest består af sukker, smør og æg. Men jeg synes den er værd at prøve at bage, da den er hurtig at lave.
Jeg valgte at lave min egen tærtedej og igen var der et problem. Jeg skulle bruge vegetable shortening. Igen var jeg inde og læse på hvad jeg kunne erstatte dette med, som vi nemt kan få fingre i, i Danmark. Det var svinefedt eller palmin. Jeg valgte palmin. Du kan ikke smage kokos i dejen.
Selvom dejen skal bruge kolde ingredienser, er det en god ide lige at tage palminen ud af køleskabet lidt før brug. Jeg fandt ud af at det var meget svært at få nuldret helt ud i melet, da det var pænt hårdt, når det kom direkte fra køleskabet. Så næste gang får det lige lidt tid på køkkenbordet, før jeg går i gang.
Hvis du er i tidsnød, så køb en færdig tærtedej og brug den.
Pecan Pie 8-10 personer:
Tærtedej:
384 gram mel
238 gram palmin
1 tsk salt
1 æg
1 spiseskefuld eddike
118 ml iskoldt vand
Pekanfyld:
170 gram sukker
6 spsk. brun farin
½ tsk. salt
340 gram lys sirup
75 gram smeltet smør
3 store æg, let pisket
1 tsk. vaniljeessens
160 gram pekannødder, halvdelen hakkes, resten bruges som pynt
Tærtedejen:
Skær mel, salt og palmin sammen, indtil det ligner krummer. Eller kom det i en foodprocessor og kør det på den indtil det ligner krummer.
Bland derefter æg og eddike i en lille skål og pisk det let sammen. Nu skal du bruge iskoldt vand. Har du vand der har stået på køl i køleskabet, kan du bruge det, ellers kan du komme isterninger i koldt vand og lad det stå og blive rigtig koldt. Tag nu 118 ml af det iskolde vand og bland det sammen med æg/eddikeblandinge.
Kom den våde blanding ned til den tørre og rør det sammen med en gaffel indtil det kun lige er samlet. Brug derefter dine hænder til at dele dejen i to kugler. Den ene kan du komme film på og så komme i en frysepose, så har du en dej til næste gang du skal lave en tærte.
Den anden kugle ruller du ud, så den er større i omkreds end dit tærtefad. Når jeg skal have dejen over i fadet, folder jeg dejen forsigtigt på midten, og så på midten den anden vej. Så den ligner en trekant. Så kan du løfte dejen op og lægge den i dit fad og så folde den ud igen.
Trim kanterne til en ensartet længde, lidt større end tærtefadet. Klem dejen mellem fingrene for at danne en zigzag mønster. Brug en gaffel til at stikke huller i bunden og siderne af dejen.
Stil dejen på køl indtil du har lavet fyldet.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Fyldet:
Lav sirupsblandingen ved at blande sirup, sukker, brun farin, salt, smør, let piskede æg og vanilje sammen. Pisk det let sammen med et piskeris.
Tag lidt af sirupsblandinge fra. Det skal bruges til at vende de hele nødder i, for at give dem et flot skinnende look.
Bland de hakkede nødder i sirupsblandingen.
Hæld blandingen i tærtebunden. Kom de hele nødder i den resterende sirup, du tog fra tidligere, og pynt derefter med de hele pekannødder i et fint cirkelmønster, der starter ved tærtefadets kant og arbejd dig indad til du har dækket hele tærten.
Bag tærten i 30 minutter på midterste række og dæk derefter tærten med folie og bag i yderligere 30 minutter.
Tærten er færdig når midten springer tilbage ved et let tryk på midten. Eller når den har en kernetemperatur på 93 grader. (brug et stegetermometer)
Lad tærten afkøle i minimum 2 timer og server derefter med flødeskum.
Pekan tærte kan opbevares på køl i op til 4 dage og fryses i op til 2 måneder.
Min mand er vild med alt der har med pizza at gøre, så at lave en omgang pizzasnegle er lige noget for ham.
Nem lille frokost og kan hurtigt lunes, selvom de kommer lige fra fryseren. Denne opskrift har jeg ingen ide om hvor kommer fra, fandt den bare i mine gemmer. Er nu en ret nem opskrift og jeg synes de smager godt.
Nu er disse med skinke, men det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan komme i af fyld.
Pizzasnegle 20 stk.:
80 g gær
6½ dl lunken vand
50 g olie
8 g salt
875 g hvedemel
265 g tomatpure
75 g løg i tern
325 g skinke i strimler
100 g revet ost
3 tsk. oregano
Gæren udrøres i det lunkne vand, tilsæt olie og salt. Derefter røres hvedemelet i, til dejen slipper skålen.
Tomatpure og løg blandes sammen. Dejen deles og rulles ud i to firkanter, som smøres med tomatblandingen. Skinke, ost og oregano fordeles på de to dejstykker, hvorefter dejen rulles sammen som en roulade.
Hver roulade skæres ud i 10 stykker. Pizzasneglene bages i ovnen ved 175° i 15 min.
Hold da op jeg har holdt en lang pause fra at skrive på bloggen.
Jeg er dog ikke holdt op med at lave alle mulige nye og spændende ting i køkkenet.
Så nu hvor jeg er i gang igen, skal I nok få en masse nye opskrifter.
Selv nu mens jeg skriver dette indslag, har jeg æbler der simre til en omgang grød bag ved mig.
Dette opslag skal dog handle om nogle fantastiske havregryn cookies jeg bagte som en del af en gavekurv til en god kollega, der havde fået ny hofte. Da hun bad om opskriften, tænkte jeg, jeg heller måtte komme i gang med at få lagt noget på bloggen. Opskriften skulle nemlig lige oversættes til dansk. Igen er jeg faldet for en amerikansk opskrift. En ting jeg dog altid ændre, er sukkerindholdet. De amerikanere har en meget sød tand. Selv med væsentligt mindre sukker, synes jeg disse er søde nok. Smør er der meget af i, men man går ikke ned i mængde på smør, efter min mening.
Havregryn og rosin cookies 16 stk.:
270 gram mel
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
3/4 tsk. kanel
1/4 tsk. muskatnød
340 gram blødt smør
150 gram sukker
100 gram brunt farin
2 store æg
1 tsk. vanilje essens
250 gram havregryn
200 gram rosiner
Forvarm ovnen til 175 grader. Lav flere bageplader med bagepapir klar.
I en mellem stor skål, blandes mel, bagepulver, salt og krydderi.
I en anden skål, med en elektrisk mixer, piskes det bløde smør, let og luftigt sammen med sukker og farin. Skrab skålen kanter ned med en dejskraber, pisk derefter vanilje og æg i.
Mens du pisker på lav hastighed, tilsætter du melblandingen langsomt. Skrab kanterne af skålen ned igen, pisk på lav hastighed, havregryn og rosiner i.
Lav kugler på størrelse med en golfbold og sæt dem på de klargjorte bageplader. Du kan godt lave dem mindre, men så synes jeg ikke man kan kalde dem cookies, da det er en stor ”småkage” i mine øjne.
Bages i 12-14 minutter, indtil de er let gyldne rundt om kanterne. Afkøles i 5 minutter på bagepladerne, før du flytter dem over på en rist for at køle helt af.