Italiensk suppe med pasta

Italiensk suppe
Italiensk suppe

Jeg køber altid italienske Salsiccia pølser, når jeg ser dem sat ned. De er perfekte at have i fryseren, da de er så gode at bruge i en masse forskellige retter.

Nu hvor vejret er blevet mere til suppevejr, har jeg valgt at bruge dem i denne italienske suppe med pasta.

Eneste ulempe er, hvis du har rester, kan pastaen godt svulme op, og blive lidt overkogt, når du varmer den op igen.

Jeg synes ikke det gør noget, men hvis det ikke er noget du ønsker, så er det en fordel at fiske pastaen op af suppen, og gemme den ved siden af i køleskabet. Så kommer du den i lige til sidst i opvarmningen.

Italiensk suppe med pasta og Salsiccia pølse 6 personer:

  • 2 spsk. olivenolie
  • 450 g fersk italiensk pølse, Salsiccia
  • salt
  • peber
  • 30 g smør
  • 1 stort løg, finthakket
  • 4-5 gulerødder, små tern
  • 2 fed hakket hvidløg
  • 20 g mel
  • 1.8 l.  hønsebouillon
  • 250 g mini-pasta
  • ¼ l. piskefløde
  • 2 store håndfulde finthakket grønkål
  • 70 g finthakkede soltørrede tomater
  • 50 g revet parmesanost

I en stor gryde ved høj varme tilsættes olivenolie. Fjern skindet fra pølserne og skær dem i tern. Når olien er varm, tilsættes pølsen, salt og peber. Steg indtil det er brunet. Tag pølsen op med en hulske, lad 1 spsk. fedt blive i gryden og hæld det overskydende fedt fra.

Sænk varmen til medium varme. Tilsæt smørret, hakket løg, gulerødder og hvidløg. Sauter i ca. 7-9 minutter. Drys mel over og steg med i yderligere et minut under konstant omrøring.

Tilsæt gradvist hønsebouillon under konstant omrøring for at danne en opbagning. Tilsæt den resterende bouillon langsomt, mens du pisker og skraber i bunden af ​​gryden.

Bring suppen i kog, og tilsæt derefter pasta. Kog efter anvisningen på pakken, minus et minut. Rør af og til.

Sænk varmen til lav varme. Kom fløde, grønkål og soltørrede tomater i, under god omrøring. Tilsæt den revet parmesanost gradvist, et par spiseskefulde ad gangen, for at undgå at det klumper. Rør indtil osten er smeltet, og kom derefter pølsen tilbage i suppen. Krydr med salt og peber efter behov.

Serveres varm med godt brød ved siden af. Drys med røde chili flager ovenpå, hvis du foretrækker det.

Krydret ølkage

Ølkage
Ølkage

Jeg er ret glad for juleøl. Jeg synes de smager så lækkert. Når der er tilbud på en pakke med 6 stk. køber jeg altid en pakke.

Min mand er dog ikke fan af disse søde mørke øl. Derfor sker der ofte det, at jeg kommer til at have lidt for mange juleøl stående. Så bruger jeg dem gerne til min families søndagspandekager, eller til denne ølkage.

Og så har manden ingen problemer med juleøl.

Ølkage:

  • 500 g. hvedemel
  • 400 g. brun farin
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. stødt nellike
  • 1 juleøl

Forvarm ovnen på 175 grader varmluft.

I en stor skål, kommer du alle de tørre ingredienser i.

Pisk juleøllen i de tørre ingredienser, indtil du har en ensartet dej.

Smør en rugbrødsform med smør.

Kom dejen i formen og bag kagen på anden nederste rille i ca. 50-60 minutter. Begynd at holde øje med ølkagen, når der er gået ca. 40 minutter, da der kan være så stor forskel på varmen i de forskellige ovne.

Tjek om ølkagen er færdig ved at stikke en strikkepind ned i den. Hvis den kommer op ren, så er ølkagen færdig.

Tag ølkagen ud af ovnen og lad den køle en smule af, før du tager den ud af formen.

Server med koldt smør på.

Krydrede blomkålstacos

Blomkål tacos
Blomkål tacos

Jeg er rigtig glad for mexicansk mad og laver gerne tacos. Selvom jeg gerne laver dem med kød, kan jeg klart anbefale at prøve denne opskrift med blomkål.

Og lige nu er blomkålen i sæson, så det er en oplagt mulighed for at lave disse skønne tacos med krydrede blomkål.

Krydrede blomkålstacos 12 stk.:

  • 1 blomkålshoved, skåret i buketter
  • 2 arbol chilifrugter, tørrede eller anden god stærk chili
  • 2 spsk. Chipotle Salsa (fundet i Bilka, eller brug evt. srirachasauce)
  • 120 g. yoghurt, usødet
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk paprika

Avocadocreme:

  • 2 avocadoer, modne, skrællede og udstenede
  • 120 g yoghurt, usødet
  • 1 håndfuld koriander, hakket
  • 2 limefrugter, saften fra
  • 1 fed hvidløg, hakket
  • ½ tsk salt

Tilbehør:

  • 12 tortillas
  • syltede rødløg
  • jalapenos, syltede
  • frisk koriander, hakket

Forvarm ovnen til 200 °C.

Bland Chipotle Salsa, chili, yoghurt, hvidløg, honning, salt og paprika i en blender, indtil der dannes en jævn sauce.

Kom blomkålsbuketterne i en stor skål, hæld saucen over og vend rundt, indtil de er dækket.

Placer dem på en bageplade med bagepapir, og steg i 40 minutter, vend halvvejs igennem, indtil blomkålen er let brunet.

Mens blomkålen bager, laver du avocadocremen.

Kom avocadoerne i en skål, og mos med en gaffel. Rør yoghurt, limesaft, hvidløg, koriander og salt i.

Forbered tacosene efter vejledning på pakken.

Kom lidt avocadocreme, krydrede blomkål og syltede rødløg, syltede jalapenos og koriander på tacoen. Nyd med det samme.

Krydret blomkål