Jordbærmarmelade med et strejf af rose/orange

Untitled-1

Da hjemmelavet marmelader altid er et hit som værtindegave, laver jeg tit forskellige slags. Denne gang holdt jeg mig til en klassiker med et twist.

Jordbærmarmelade med et strejf af rose/orange:

  • 1 kilo jordbær (friske/optøede)
  • 1 kilo syltesukker
  • Skal fra 1 appelsin (pas på du ikke får det hvide med)
  • 1 spsk rosenvand
  • lidt atamon til at skylle glas med

Kom Jordbær og syltesukker i en gryde. Varm det op. Skær skallen fra appelsinen i store stykker. Kom appelsinskal i marmeladen og lad det koge 5 min.
Skum marmeladen fri for urenheder. Tag det af varmen. Fjern appelsinskallen. Blend marmeladen lidt med en stavblender, så det bliver mere cremet. Rør rosenvandet i. Kom det i skoldet glas vendt med lidt atamon. Lad det køle af og giv det som gave eller nyd det selv.

Chokolade power kugler

IMG_20130315_140158

Disse kugler er super lækre og også en sund snack, hvis man har brug for lidt energi. Opskriften er en jeg har fundet på elanaspantry.com. Jeg lavede en portion min mand og jeg kunne have med på flyveturen til Dubai. Er altid rart med lidt der kan give energi på en lang flyvetur. Jeg har brugt en kaffekop som målebæger, da det nogen gange er nemmer end at skulle veje sig frem. Smile

Chokolade power kugler:

  • 1 kop dadler uden sten
  • 2 kopper valnødder
  • 1/2 kop mørke chokoladeknapper
  • 1 spsk vaniljeessens
  • 1/4 tsk havsalt
  • 1 tsk. vand, hvis det er nødvendigt

Placer dadler, valnødder og chokolade i en foodprocessor.
Kør på høj hastighed indtil det er grynet.
Kom vaniljeessens og salt i. Blend igen til det har en ensartet konsistens.
Tilsæt evt. vandet hvis det ikke vil samle sig til en dej.
Form dejen til små kugler og server.