Denne suppe er værd at prøve. Den ristede smag fra blomkålen giver et helt andet tvist til denne suppe, og at der er masse af skøn smagfuld ost i, gør den heller ikke ringere.
Fandt denne opskrift på en blog jeg følger, Closet kitchen. En blog jeg klart kan anbefale, da der er masser af skønne opskrifter at gå igang med. Jeg har valgt at pynte med sprødstegt bacontern. Min mand er ikke meget for kødløse dage. Og bacon kan sikkert ikke skade noget, som han siger.
Ristet blomkålssuppe med lagret hvid cheddar 4 personer:
- 1 lille blomkålshoved, skåret i buketter
- 2 spsk olie
- salt og peber efter smag
- 1 spsk olie
- 1 mellemstort løg, skåret i tern
- 2 fed hvidløg, hakket
- 1 tsk frisk timian, hakket, eller tørret
- 700 ml grønsagsbouillon eller kyllingbouillon
- 400 g lagret hvid cheddar, revet
- 230 ml mælk eller fløde
- salt og peber efter smag
- bacontern
Bland blomkålsbuketterne med de 2 spsk olie og salt og peber.
Arrangere dem i et enkelt lag på en stor bageplade og steg i en forvarmet ovn ved 200C indtil de er let gylden brune, omkring 20-30 minutter.
Varm resten af olien i en stor gryde over medium varme, tilsæt løg og sauter indtil de er møre, cirka 5-7 minutter.
Tilsæt hvidløg og timian og sauter indtil duftende, omkring et minut.
Tilsæt bouillon og blomkål, bring det i kog, reducer derefter varmen og lad det simre under låg i 20 minutter.
Purér suppen, indtil den når den ønskede konsistens med en stavblender.
Bland den revne cheddar i, lad det smelte uden at lade suppen koge igen.
Bland mælken/fløden i, krydr med salt og peber, smag til og fjern fra varmen.
Server med noget lækkert brød til.