Julen står også i konfektens tegn, og da det altid er marcipan der bliver lavet, besluttede jeg mig for noget andet. Jeg fandt denne opskrift på youtube. Virkelig nem og super lækkert. Nem fudge
Fudge:
- 150 g sukker
- 152 g mørke chokoladeknapper
- 100 g hakkede nødder
- 113 g smør
- 150 g hvide skumfiduser
- 150 g kondenseret mælk
Kom smørret i en pande og lad det smelte ved middel varme. Når det bobler kommes skumfiduser, chokoladeknapper og nødder i. Der røres rundt med en spartel. Derefter kommes sukker og kondenseret mælk i. Det hele skal smelte sammen til en homogen masse. Det hele hældes op i en form beklædt med bagepapir. Stilles på køl i 2 timer og skæres ud i passende stykker. Kommes i en lufttæt beholder.