Denne lune rødløgskompot fik jeg hos en veninde, og jeg blev forelsket i smagen med det samme. Den passer rigtig godt sammen med næsten al slags kød, det er kun fantasien der sætter grænser. Den er nu også rigtig god kold i sandwich eller på pålægget. Opskriften fandt jeg her, jeg har dog valgt at lave en lidt større portion.
Lun rødløgskompot ca. 6 personer:
6 pillede rødløg
1½ spsk olie
1½ dl eddike
3 spsk rørsukker (honning kan også bruges)
et drys salt
1½ spsk olie
1½ dl eddike
3 spsk rørsukker (honning kan også bruges)
et drys salt
Pil løgene og snit dem i fine tynde skiver. Man kan også skære dem ud i meget tynde både. Tilsæt olie og løg i en varm gryde og rør hele tiden. De må gerne blive let gyldne, men de må ikke brænde på.
Tilsæt eddike, sukker og lidt salt og lad dem simre, til de er møre og væden er kogt ind.