
Jeg kan godt lide at bruge hvidkål og nu hvor det er i sæson og kan købes billigt, så skal der laves nogle retter med kål. Du kan nu også sagtens bruge spidskål eller grønkål.
Denne suppe skal egentligt laves vegetarisk, så det eneste der kommes i fra dyreriget, er æg og ost. Men manden er meget glad for kød, så jeg kom lidt salsiccia pølse i, hvilket smagte rigtig godt.
Jeg havde så glemt at købe frisk dild, så brugte tørret. Kunne jo så ikke pynte suppen, men smagen med tørret dild var også rigtig god. Dog kom jeg lidt mindre i.
Den bedste kompliment fra manden var, at han sagde han ikke er ret glad for hvidkål, men denne suppe var rigtig god. Så den bliver helt sikkert lavet igen.
Legeret kålsuppe 4 personer:
- 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
- 1 lille gult løg, hakket
- 5 fed hvidløg, tyndt skåret i skiver
- ¼ til ½ hoved snittet hvidkål, alt efter størrelse på kålhoved
- 1 tsk tørret oregano
- ½ tsk stødt peber, plus mere til pynt
- 1 l. grøntsagsbouillon eller kyllingebouillon (hvis du ikke laver suppen vegetarisk)
- 1 dåse cannellinibønner, skyllet
- 30 g revet parmesanost
- 1 stort æg
- 2 ½ spsk. citronsaft
- 2 spsk. hakket frisk dild plus mere til pynt (du kan bruge tørret dild)
- salt
- evt. salsiccia pølse, hvis du ikke vil have suppen vegetarisk
Varm olie op i en stor gryde ved middel varme. Tilsæt løg og hvidløg. Steg i 4 minutter, indtil det dufter.
Steg stykker af salsiccia pølse med, hvis du ønsker kød i din suppe.
Tilsæt kål, oregano og peber, steg i 3 minutter mere.
Hæld bouillon i og tilsæt bønner. Bring det i kog, og lad det derefter simre i 8 minutter, indtil kålen er mør.
I en skål piskes parmesanost, æg og citronsaft sammen. Pisk gradvist lidt af den varm suppe i, ad to omgange for at temperere ægget. (det er så det ikke bliver til scramblet æg i suppen)
Tag suppen af varmen; rør æggeblandingen, dild og salt i. Smag til.
Pynt med ekstra dild og peber inden servering.