Inden jeg blev rigtig glad for at lave cupcakes, var det altid muffins der blev bagt. Forleden dag fik jeg lyst til at bage en omgang citron muffins med blå birkes. Dette er en fantastisk lille kage, og der er ikke noget bedre en at sætte tænderne i en luftig, lækker og lun muffin, og disse helt klart en af mine farvoritter. De lidt sjove mål skyldes at opskriften er oversat fra engelsk.
Citron muffins med blå birkes 12 stk:
- 113 gram blødt smør
- 134 gram sukker
- 2 store æg, delt i blommer og hvider
- 171 gram mel
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk natron
- 2 spsk blå birkes
- 1-2 revet skal af citron
- 1/4 tsk salt
- 118 ml kærnemælk eller yoghurt
- 2 spsk citronsaft
- 1 tsk vanilje
Forvarm ovnen til 175 grader. Kom papirforme i en muffinsform.
I en stor skål, pisk smør og sukker let og luftigt.
Kom æggeblommerne i en ad gangen, pisk mellem hver blomme.
I en anden skål bland alle de tørre ingredienser, blå birkes og revet citronskal.
Kom skiftevis de tørre ingredienser og kærnemælk/yoghurt i smørblandingen og rør det forsigtigt rundt til det lige er blandet. (jeg bruger en grydeske på dette tidspunkt)
Tilsæt citronsaft og vanilje. Rør det forsigtigt i.
Det må endelig ikke blandes for meget, da de så ikke vil hæve så meget og blive luftige.
Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i, det skal kun lige blandes.
Kom dejen i formene og fyld dem 3/4 dele op. Bag i 20-25 minutter eller til en tandstikker kommer ren op, når du stikker den ned i midten.
Lad dem køle af i ca 5 minutter, inden du tager dem ud af formen for at køle helt af.
Hvis man har lyst kan man drysse lidt sukker over muffinsene inden bagning for at give dem lidt ekstra sødme.