Bløde Lakridskarameller

IMAG0605

Jeg elsker karameller, så da der skulle laves julekonfekt, var det en af de ting der skulle laves. Lakrids er in lige nu, så valget faldt på disse lakridskarameller fra bladet Mad & venner.

Bløde lakridskarameller:

  • 400 g sukker
  • 200 g lys muscovadosukker eller rørsukker
  • 2 1/2 dl cane syrup fra Dansukker (rørsukkersirup)
  • 2 1/2 dl kondenseret mælk
  • 1/2 l piskefløde
  • 230 g smør
  • 4 tsk. lakridspulver
  • neutral olie til formen
  • 1 dl lakridspulver til drys

Kom sukker, muscovadosukker, cane syrup, kondenseret mælk, piskefløde og smør i en gryde. Lad det simre til det når en temperatur på 120 grader – brug et sukkertermometer. Tag gryden af varmen. Rør lakridspulveret i. Beklæd en form på 20 x 20 cm med bagepapir, og smør den med olie. Hæld massen i, og lad den køle helt af. Tag bagepapiret op, skær karamellen ud i firkanter, og vend dem i lakridspulver. Opbevares på køl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *