Nu jeg har været i Spanien et stykke tid, så er der jo en masse dejlige spanske opskrifter der skal prøves af.
Arroz con pollo er en af dem. Ris med kylling. Det er en dejlig nem ret, da den laves i en pande der kan gå i ovnen. Den eneste rigtig dyre ingrediens er safran, men det er en vigtig ingrediens, så jeg synes man skal bruge den.
Jeg havde en pose ærter og gulerødder i fryseren, så da jeg blandede ris og bouillon i, kom jeg ærter og gulerødder med. Hvis du som i opskriften kun bruger ærter, så gør som der står og bland dem i lige inden servering. Det giver ærterne lidt mere friskhed og bid.
Arroz con Pollo – Ris og kylling 4 personer:
- 60 ml tør hvidvin
- ½ tsk. Safran tråde
- 4 kyllingeoverlår med skind
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
- 1 mellemstort løg, finthakket
- 1 rød peberfrugt i tern
- 2 tsk hakket hvidløg
- 2 laurbærblade
- 500 ml hønsebouillon, plus mere hvis det er nødvendigt
- 200 g kortkornet ris
- 2 spsk. hakket persille
- 100 g frosne ærter, optøet
Forvarm ovnen til 175 grader.
Hæld vin og safran sammen og lad det stå indtil det skal bruges.
Krydr kyllingen på begge sider med salt og peber. Varm olie op i en stor pande med høje kanter, ved middelhøj varme. Steg kyllingen med skindsiden nedad, indtil den er brunet godt af, 4 til 5 minutter. Vend, og steg den anden side, indtil den er gyldenbrun. Overfør kyllingen til en tallerken.
Reducer varmen til medium og steg løg, rød peberfrugt og hvidløg mens du rører ofte, indtil de er møre, 5 til 7 minutter. Rør vin-safranblanding i, salt, peber og laurbærblade.
Kog indtil vinen er næsten fuldstændig fordampet. Tilsæt bouillon og ris og bring det i kog. Kom kyllingelår i panden. Dæk gryden til med et låg og sæt den i ovnen. Bages i 30 minutter.
Tag gryden ud af ovnen. Rør ærterne i risene. Top med persille og server.