Denne ret var min fortrukne cambodiansk ret. Den kan sagtens laves med kylling, så skal du bare lade det stege noget mere, så det er helt gennemstegt. Jeg synes dog man spiser alt for lidt fisk og skaldyr, så derfor valgte jeg altid den med fisk.
Jeg fik mulighed for at lave denne ret, da vi tog vores madkursus i Kampot.
Jeg kom nok lidt ekstra kokoscreme i, da jeg godt kan lide smagen og for at give lidt mere sovs.
Når først khmerpastaen er gjort klar, er det en ret der er meget hurtig at lave.
Denne ret ville også være god med en lille græsk salat til, sammen med risen.
Amok med fisk 2 personer:
- 240 gram havaborre eller anden hvid fisk (uden skind og ben)
- 254 gram blæksprutte
- 200 gram tigerrejer
- 200 gram østershatte
- 2 spsk. kokoscreme
- 2 tsk. tørret chili
- 4 spsk. østerssovs
- 1 tsk. kyllingepulver
- 2 tsk. sukker
- 2 spsk. olie
- 2 æg
- 2 spsk. Khmer pasta
Khmer pasta:
- 3 spsk. citrongræs finhakket
- 4 limeblade
- 1 tsk. hakket frisk gurkemeje
- 4 gram friskhakket galangarod
- 2 fed hvidløg
Start med at lave khmer pastaen.
Det gør du ved at tilføje alle ingredienserne til khmer pastaen i en lille blender.
Blend det hele til en fin pasta. Sæt det til side.
Gør fisk, blæksprutte og rejer klar. Fisk skæres i stykker på størrelse med en femmer. Det samme med blæksprutten. På rejer fjernes skal og tarm.
Skær østershatte i mindre stykker eller riv det i strimler.
Olien kommes i en lille gryde. Når olien er varm, kommes khmer pastaen ned til olien.
Steg det i olien, mens du rører rundt, i 2 minutter.
Tilsæt chili, kokoscreme, østerssovs, kyllingepulver og sukker til gryden. Steg det med i 2-3 minutter, mens der røres.
Tilsæt fisk, blæksprutte, rejer og svampe. Rør rundt og lad det stege i 5 minutter.
Tilsæt æg og rør godt rundt. Det er meningen af æggene skal stivne og blive til scrambled æg i retten.
Kom amokken i en lille pyntegryde eller skål og server med ekstra kokoscreme på toppen og hvide ris.
Hvis du vil servere det som i Cambodia, kommes amokken på et bananblad.