Dette indiske tilbehør er virkelig lækkert og jeg laver gerne denne til alle mulige retter.
Hvor tzatziki er det græske tilbehør, er denne indiske agurke raita lige så skøn og noget lettere i smagen. Jeg bruger den gerne hvor jeg også ville bruge en tzatziki. Her komme man bare ikke til at lugte af hvidløg bagefter.
Agurke Raita 4 personer:
- 1 agurk, revet
- 125 gram yoghurt naturel
- 1/4 tsk. salt
- ½ tsk. sort peber
- 6-8 mynteblade, hakket
- 1 håndfuld koriander, hakket (plus lidt til pynt)
- 1 grøn chili, hakket (valgfri)
- 30 gram ristede peanuts, hakkede (valgfri)
Put revet agurk i en skål og bland den sammen med yoghurten, chili, peanuts og krydderierne.
Server som tilbehør til indiske retter eller grillkødet.