Müsli cookies med kun to ingredienser

 

Müslicookies

Vi er simpelthen så heldige at den lejlighed vi har her i Hanoi, Vietnam har en ovn. Så det har jeg virkelig benyttet mig af. En af de ting vi lavede var flæskesteg med sovs og kartofler. Manglede dog lige kuløren i sovsen. Det er ikke rigtig noget de gør i her og manglede rødkålen. Min mand var dog godt tilfreds, og var skønt med dansk mad, efter vi har været hjemmefra så længe. Svinekød er ikke ret dyrt her i Vietnam, vi gav 30 kr for 1 kg kamsteg.

Og så har jeg kunne bage lidt igen, kunne dog ikke finde gær, så ingen brød, men det blev til disse lækre müsli cookies. Og de er sunde og virkelig nemme at lave.

Flæskesteg med sovs og kartofler

Havde jo læst at vietnamesisk mad er så lækkert, og jeg må sige jeg giver dem ret. Efter en måned på Filippinerne, hvor de ikke rigtig kommer grønsager i deres retter, er det en fornøjelse at få masser af grønsager og krydderurter i maden igen. De laver så mange lækre nudelretter, som jeg skal prøve selv på et tidspunkt.

Nudler med sur-sød oksekød, peanuts og masser af krydderurter

Vi fik også smagt på deres Hot Pot, som er en suppe der kommer op og koge ved bordet. Alle ingredienser er oppe på toppen, og man rører det så rundt i suppen, hvor det så vil blive tilberedt.
Er rigtig hyggeligt og det er lidt som en fondue eller raclette, hvor man sidder og venter på maden bliver færdig. Kan i hvert fald anbefales.

Hot Pot med skaldyr, kylling og grønsager

Nu vi er i Hanoi, så skulle vi da prøve deres berømte Egg coffee. Den skal jeg helt klart prøve at lave selv og skal nok dele opskriften med jer. Det er en god kop sort kaffe, der får et låg af noget der minder meget om æggesnaps på toppen. Det er så lækkert, især når man har en sød tand som mig.

Vietnamesisk Egg coffee

Nu de laver så god mad her i Vietnam, havde min mand og jeg besluttet os for at tage et madkursus. Så kunne vi få lært at lave nogle af Hanois specialiteter. Vi lærte at lave den kendte Pho (nudelsuppe med kylling), Hanoi springrolls (forårsruller), Bun Cha (grillede kødboller i marinade med nudler) og Thit kho (svinekød, æg og kokos kogt i kokos). Vi havde en super dygtig lærer Nathan, som også fortalte meget om historien om maden. Han lærte os nogle vietnamesiske ord, så vi selv kunne gå ud og handle de varer vi skulle bruge på kurset.

OOs sammen med vores lærer

Alle vores retter klar til at blive spist

Nå nu har jeg vist talt nok om alt det lækre mad vi har fået smagt her i Hanoi, nu får I opskriften på disse sunde Müsli cookies.

Müsli cookies med kun to ingredienser 12 stk:

  • 2 godt modne bananer
  • 170 gram müsli
  • evt. lidt hakket chokolade (ikke nødvendigt, men smager godt)

Mos bananerne og bland müsli i. (og chokolade)

Form massen til runde klatter (cookies) på bagepapir og bag dem ved 175 grader varmluft i 15 minutter.

Lad dem køle af på en rist.

Opbevar i køleskabet. Holder sig 4-5 dage.