Olivenolie kage fra Italien

Jeg har fået denne opskrift af en god veninde, der tit tog til Italien grundet hendes arbejde. Og hun havde denne opskrift med hjem, fra en af de italienske kvinder hun havde kontakt med dernede. Hun kunne anbefale den, da hun havde fået den mange gang, så da hun vidste jeg elsker at bage, fik jeg opskriften. Kagens originale navn er TORTA ALL’OLIO DI OLIVA og det eneste fedtstof der er i kagen er olivenolie. Jeg var lidt nervøs for om smagen af oliven ville blive for gennemtrængende, men denne kage er en skøn krydderkage. Jeg brugte alm. rosiner selvom at opskriften skriver sultana rosiner, da jeg ikke lige kunne finde dem. Den originale opskrift siger kanel efter smag, så kom det i I ønsker, jeg brugte dog 3 tsk fulde og synes det var en passende mængde til denne portion.

Olivenolie kage:

  • 250 ml olivenolie
  • 250 ml mælk, stuetemperatur
  • 450 gram mel
  • 240 gram sukker
  • 200 gram sultana rosiner
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 æg
  • 3 tsk kanel

Kom rosinerne i koldt vand i ca 10 minutter. Pres derefter vandet grundigt fra rosinerne.
Med en håndmixer eller i en røremaskine, piskes æg, sukker og olivenolien i 10 minutter.
Tilsæt mælken (stuetemperatur). Bland mel, bagepulver og kanel sammen og tilsæt det gradvist til den våde del.
Tilsæt tilsidst rosinerne og bland det hele godt sammen.
Kom dejen i en brødform, der er smurt med olie og drysset med mel.
Bag ved 160 grader alm. ovn i 1 ½ time eller til en strikkepind kommer ud ren.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *