Fudgy Center Brownie Cookies

IMG_20130831_150016

Da jeg altid sidder og surfer rundt på de forskellige madsider, fandt jeg denne opskrift jeg bare måtte prøve. Da vi så var inviteret til fødselsdag, besluttede jeg mig for at lave en gavekurv med hjemmelavet lækkerier i, og der skulle disse cookies med. Hold da op, hvor er de bare gode, og hermed kan jeg afsløre at alle ikke blev givet væk. 😉 Måtte lige stoppe mig selv, så der også blev nogle til fødselaren. Da der skulle bruges Rolo i opskriften og de vist ikke kan fås længere, brugte jeg Center. Små karamelfyldte chokolader. Jeg brugte også karamelfudge i stedet for alm. karameller. Her fandt jeg opskriften. closetcooking.com

Fudgy Center Brownie Cookies:

  • 230 g chokoladeknapper
  • 50 g smør
  • 110 g lys muscovadosukker
  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljeessens
  • 43 g mel
  • 1/4 tsk. bagepulver
  • et lille nip salt
  • 1 rulle Centerchokolade, hakket
  • 8 karameller eller karamelfudge, hakket

Kom chokoladeknapper og smør i en skål (der kan gå i microovnen). Varm det på høj styrke i 30 sekunders intervaller, og rør i det til det er glat.
Pisk æg og sukker indtil det begynder at blive lyst.
Hæld langsomt den smeltede chokolade i mens der piskes. Kom vaniljeessens i, efterfulgt af melet, bagepulver og salt.
Vend de hakkede Centerchokolader og karamellerne i.
Sæt det i køleskabet i ca. 1 time, så dejen bliver fast nok til at arbejde med.
Kom dejen på bagepapir i “kugler”, enten med en ske eller brug en iskugleske, så de får ca. samme størrelse.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader i 11 minutter. Lad dem køle af 10 minutter før de flyttes over på en rist for at køle helt af.

One comment

  1. Rikke H. Binderup

    Fik disse chokolade cookies af Hanne i gave….. De er fantastiske 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *