Cookies med pistacienødder og chokolade

Cookies med pistacienødder og chokolade
Cookies med pistacienødder og chokolade

Jeg er ret vild med cookies, så leder ofte efter nye opskrifter.

Da jeg havde fået købt et stort glas tahini, og selvom jeg bruger det til at lave hummus, er det ikke altid lige til at få brugt.

Så fandt denne opskrift på cookies, hvor der skulle bruges en del tahini. Smager virkeligt godt i disse cookies og da smørret bliver brunet, giver disse to ting, cookiesene en mere intens nøddesmag.

Cookies med pistacienødder og chokolade 20 stk.:

  • 160 g smør, stuetemperatur
  • 140 g tahani, godt rørt igennem
  • 100 g sukker
  • 213 g brun farin
  • 2 store æg
  • 2 tsk vaniljeessens
  • 240 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk havsalt
  • 360 g chokoladeknapper af mørk chokolade
  • 110 g pistacienødder, groft hakket

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Læg pistacienødder på en bageplade og bag dem i 8 minutter. Lad den køle helt af, inden de skal blandes i dejen.

Brun smørret, indtil du når en ravfarvet farve, afkøl til stuetemperatur (det skal være blevet fast, ikke smeltet).

Rør det brune smør, tahini, sukker, brun farin, æg og vaniljeessens sammen i 2-3 minutter, indtil det er lyst og luftigt.

Skrab om nødvendigt siderne af skålen. Bland mel, salt og bagepulver i en separat skål. Tilsæt til dejen lidt ad gangen. Bland indtil melet netop er inkorporeret. Bland ikke for meget.

Rør chokoladeknapper og pistacienødder i. Hvis du har tid, så pak kagedejen ind i plastfolie og stil den på køl natten over. Jeg fandt ud af, at smagen er bedre, hvis de får lov til at stå natten over. Men dine cookies vil dog stadig vise sig og være lækre, hvis du ikke har tid til at vente.

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Lav golfbolde store kugler, og læg på en bageplade med bagepapir og bag i 9-11 minutter. Afkøl på bageplade i 10 minutter, før de overføres til en rist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *