Jeg er stor fan af dette tilbehør og den coleslaw man får hos KFC er en af mine farvoritter. Den er en smule sød, men det er også det jeg kan lide ved den. Min mand er ikke til så søde ting, så hvis du har det på samme måde, så spar lidt på sukkeret. Dette er en opskrift jeg har fundet på keyingredient.com.
Coleslaw a la KFC:
- 4 ½ tsk. estragoneddike (Vigtig, da det er dette der giver den originale KFC smag)
- 6 ½ spsk. vegetabilsk olie
- 1 stort finthakket løg
- 575 g miracle whip
- 200 g sukker
- 4 fintrevet gulerødder (evt. flere hvis ønskes)
- 1 fintrevet hvidkål
Dette bliver en rimelig stor portion.
Bland olie, løg og sukker. Tilføj estragoneddike. Fold miracel whip i. Hæld det over revet gulerødder og hvidkål. Bland det godt. Kom det i en lufttæt beholder og kom det i køleskabet. Det er bedst hvis det laves dagen før.