Chokolade og espressocupcakes

Chokolade og espressocupcakes
Chokolade/espresso cupcakes

Disse skønne cupcakes er rigtig nemme at lave og de smager rigtig godt.

Billedet er ikke helt skarpt, da det er et gammelt billed, taget med en dårlig telefon. Men kagerne selv fejler ikke noget. 🙂

Hvis du ikke er til kaffe kan du sagtens undlade at komme det i og de er også rigtig gode uden fyldet i midten.

Det gode ved disse cupcakes er at de holder sig svampede og lækre også selvom de bliver lavet et par dage i forvejen. Tag dem ud af køleskabet 20-30 minutter før servering, så de ikke er for kolde. Ingen kan gætte de ikke er nybagte.

Opskriften på selve dejen er også rigtig god, hvis I bare vil lave en god chokoladekage i en form og så bare pynte med glasur.

Chokolade og espressocupcakes ca. 18 stk:

Cupcakes:

  • 43 g havregryn
  • 1 tsk natron
  • 355 ml kogene vand
  • 85 gram smør
  • 330 g lyst muscovadosukker
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 64 g usødet kakaopulver (hollandsk)
  • 128 g mel
  • 1 spsk instant espressopulver

Mascaponefyld:

  • 125 g mascaponeost
  • 1 spsk mælk
  • 1 spsk instant espressopulver
  • ca. 150 g flormelis

Frosting:

  • 50 g mørk chokolade
  • 100 gram smør
  • 3 spsk mælk
  • 1 spsk instant espressopulver
  • 1/2 tsk vaniljeekstrakt/essens
  • 380 g flormelis

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Cupcakes:

Blan havregryn, natron, smør og kogene vand i en skål. Lad det køle ned. Kom sukker i. Bland æg, bagepulver, cacao og mel i.
Brug et piskeris, dejen er ret flydene. Bland det hele godt.

Hæld dejen i papirforme og placer dem i en muffinsform. Fyldes 2/3 dele op. Bages i 20-25 minutter. Tjek om de er færdige ved at stikke en strikkepind ind i midten, Hvis den kommer ren ud, er de færdige.

Mascaponefyld:

Bland alle ingredienserne sammen til det er godt blandet og cremet.

Når kagerne er kolde, sprøjtes fyldet i med en tynd tylle. Kagen vil udvide sig i din hånd, men hvis toppen begynder at flække, er der kommet for meget i.

Frosting:

Smelt chokoladen i mikroovnen ved halv styrke, og lad det køle ned. Pisk smør, mælk, ekspressopulver og vanilje sammen indtil det er cremet.

Pisk flormelis i lidt ad gangen, pisk indtil det er let og luftigt.
Tilsæt den smeltede, afkølede chokolade, og pisk indtil det er blandet.

Sprøjt frostingen på kagerne med den tylle du ønsker, eller smør det på med en kagespartel.

Opskriften er fundet på youtube. Se den her. Yoyomax12

2 comments

  1. Åh kaffesmag og chokoladesmag i kombi, elsker jeg bare (:

    1. Ja, er simpelthen en rigtig god kombi. Tak for din kommentar. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *